Supplement 4.1A

Det Gamle Testamentes Engle

I "Det Gamle Testamente" nævnes engle ganske tit. Lige fra Adam og Eva udvises af Paradiset ("1. Mosebog 3:24") til Davids mange prøvelser spiller englene afgørende roller - ofte en slags dobbeltrolle. Vi ser dem såvel holde det flammende sværdblad som vogtere for vejen til "Livets Træ", engle som dér holder menneskene nede og som straffer de vantro ("Dommerne 2:1-4"):

 "... så snart Jehovahs engel havde udtalt disse ord til alle Israels sønner, brast folket i højlydt gråd.".  

Samtidigt med at Herrens engle hjælper (H.E.H.) og beskytter de udvalgte, for eksempel som med Daniel der frelses fra løvekulen af Guds engle ("Daniel 6:22"), og Elias, som frelses af engle ("1. Kongebog 19:5-7"), og de engle som frelser de tre hebræere fra ovnen i "Daniel 3:28" også "Salmerne 34:7" under bogstavet Chet, nævner englene som redningsmænd for enkeltindivider; måske med Englen der frelser Isak fra offerdøden i sidste øjeblik ("1. Mosebog 22:11, 15"), som det klassiske, mest rørende eksempel.

Supplement 4.1B

Jacobs kamp med englen

Man kunne mene, at denne dobbelthed, hvor englene dels holder menneskene på deres plads, dels tjener og hjælper menneskene udtrykkes tydeligst i Jakobs kamp men englen  ("1. Mosebog 32:24-32"). Denne kamp i sjælens nat udtrykker på sin vis den rolle, engle spiller i Det Gamle Testamente. I "1. Mosebog 32:28" siger Englen:

"Dit navn skal ikke mere være Jakob men Israel, for du har kæmpet med Gud og med mennesker og til sidst fået overtaget.".   

Jakob selv udtrykker det lidt anderledes ("1. Mosebog 32:30"):

"Jeg har set Gud ansigt til ansigt og dog blev min sjæl udfriet.".

Tidligere i beretningen så han drømmende englene bevæge sig op og ned af Himmelstigen ("1. Mosebog 28:12") så hans kamp kan siges at repræsentere menneskets genforening med Gud i Himmelen og med Paradiset, som "Hoseas 12:4" udlægger det (op. cit.):  

"Han græd og bad Ham om nåde.".

Supplement 4.1C

Englene som led mellem Gud og menneske

Som mellemled mellem Gud og menneskene beskytter englen altså begge parter, og formidler kontakten gennem livets kamp. Jakobs kamp, som "udløser ham af al ulykke" ("1. Mosebog 48:16"), bliver jødernes heroiske kamp for deres tro, deres folk og deres land, og Bibelen har mange beretninger om hvordan Englene kommer jøderne til hjælp.

En Engel og en Skysøjle går foran Moses, da han fører folket til frihed og sejr ("2. Mosebog 14:19; 32:34; 33:2"). Og for eksempel "2. Kongebog 19:35" går englen ud og slår 185.000 af kong Sankeribs assyrere ihjel, se også "2. Krønikebog 32:21" og "Esajas 37:36", som omtaler denne grumme englestreg.

Intet under at Salmerne lovsynger og hylder englene, som de der fordriver, forfølge ja fjerner Israels fjender (F.I.F.) ("Salmerne 35:5-6").

Og også englene som går i forbøn hos Gud ("Zacharias 1:11-14, 19").

Samt endnu engang bringer sejr over Jerusalems fjender ("Zacharias 12:8").

Supplement 4.1D

Lovprisende BudbringerEngle

Englene har en anden vigtig funktion i 'Det Gamle Testamente' nemlig som lovprisere og budbringere.

I "Essajas 6:2-3" lovsynger englene således Gud Jehova, også "Jobs Bog 38:7" udlægges gerne som en beskrivelse af englene, der lovsynger, ja priser Guds Skaberværk i høje vendinger (op. cit.):

"... dengang morgenstjernerne sammen råbte af glæde og alle gudssønnerne brød ud i hyldestråb..."

Når de bringer bud ses englene gerne i "Bibelen" som manifestationer af Guds vilje - sjældnere af Gud selv. Som budbringere for den højere vilje viser de sig for de store visionære profeter: Ezekiel, Zakarias, Daniel og David.

Hos Zakarias beskrives først en stemme som forkynder Guds budskab, og i vers 9 identificeres denne Guds vilje med en engel ("Zakarias 1:1-9").

Igen i "Zakarias 2:3" opfordres profeten til at bringe bud til folket.

Også Elias opmanes sådan i "2. Kongebog 1:3,15".

Et meget omdiskuteret sted: historien om Moses og den brændende tornebusk ("2. Mosebog 3:2"), hvem viser sig: Gud eller blot en engel?:

"Da viste Jehovahs engel sig for ham i en ildsøjle midt i en tornebusk.".

	Busken brænder men fortæres ikke, og da Moses undrende nærmer sig for at "se dette storslåede fænomen", manifesterer Gud sig med en kaldende stemme: "Moses! Moses!", som opfordrer ham til at føre jøderne ud af Ægypten,  til landet som flyder med mælk og honning,
	Her manifesterer englene altså Guds ord som ordrer,  ordrer der fører til vendepunkter i "Bibelen"s historie.

Supplement 4.1E

FødselsBebudende Engle

Men der findes også en anden type bebudende engle i "Det Gamle Testamente", for eksempel bliver bud om forestående fødsler vigtige i historierne om Abraham. De tre mænd som gæster ham ("1. Mosebog 18") fortolkes gerne som manifestationer af Gud. De spår; at han og Sarah på trods af deres høje alder vil få et barn, og selv om Sarah ler og tvivler, får englene jo ret. To af disse gæster omtales da også i "1. Mosebog 19:1" som engle.   Da Abraham senere skal give sin visdom videre til Isak, så siger han da også to gange, at en engel vil lede Isaks vej til en hustru, som vil føde en søn. ("1. Mosebog 24: 7, 40"). Vi ser her omridset til såvel den bebudende som den vejledende beskyttende engel.   Der findes endnu en vigtig fødselsbebudelse i historierne om Abraham. Nemlig historien om Abrahams trællekvinde, Hagar, som fødte ham sønnen Ismael ("1. Mosebog 16"). Da Sarah har fordrevet Hagar, bringer en engel Hagar bud om at hendes ufødte barn, Ismael, skal blive stamfader til utallige slægter ("1. Mosebog 16:7-16"). Den islamiske sekt, Ismaelitterne, regner sig og alle arabere for Ismaels afkom. Englen velsigner senere Hagar og hendes søn, hidkaldt af drengens røst i ørkenen ("1. Mosebog 21:17-26").

Supplement 4.1F

Englenes natur og opgaver

Allerede Gideon, i Dommerne 6, havde ladet sig overbevise om englens sande natur ved dens pludselige forsvinden efter et brændoffer ("Dommerne  6:22").

Englen fungerer som rådgiver i "Dommerne 6:11-12" og giver anvisninger på det rette Guds offer i "Dommerne 6:20-21", englens indgriben ansporer endnu engang Israels folk til befrielseskrig.

Historien om Sodoma og Gomorah viser englene i det omtalte straffende aspekt: Det mere håndfaste. Hvor meget den godhjertede Abraham end tinger om prisen for syndernes forladelse ("1. Mosebog 19:22-33") undslipper kun han selv og Lot ødelæggelsen afstedkommet af Jehovas Engle, også selv om Gud lader sig standse på et tidspunkt, som David ihukommer det i "2. Samuel 16-17" hvorefter han angerfuldt påtager sig end mere straf. Hele affæren med David og pesten som en engel der slagter Israels folk genfortælles i "1. Krønikebog 21:12,15-16,18,20,30 ".

Supplement 4.1G

David, Daniel og engleagtige mennesker

Med David opstår sammenligningen mellem mennesker og engle. Man kunne nu sidenhen sige om et agtværdigt menneske; at det "er som en engel" eller "er en ren engel". David sammenlignes med en sådan Guds Engel i "Bibelen 1. Samuels Bog 29:9" og allerede i historien om Joab og Absalom virker sammenligningen mellem Fyrsten og Englen som en formularmæssig høflig frase (F.H.F.) ("2. Samuels Bog 14:17; 19:27").

I de næste skrifter dukker løgnen op, løgnen, at man har set en engel, som har profeteret. Det handler her om Jeroboa, den onde præstekonge, der får sit alter splintret af en profet, som han senere fanger i løftebrud ved at påstå, at en engel har givet ham en guddommelig befaling ("1. Kongebog 13:18").

Endelig findes der i "Det Gamle Testamente" en fremstilling af engle, regnet for vigtig i kristendommen, især i "Det Nye Testamente" "Åbenbaringen" også kaldet "Johannes Åbenbaringen": Englene som udlæggere af profetiske syner. Helt enkelt fremstår samtalen med den forklarende engel i Zakarias, hvor spørgsmålene virker nærmest formularmæssige. ("Zakarias 4:1,4,5" "Zakarias 5:10"; "Zakarias 6:4-5").  

Englene har inspireret os, mindst lige så længe som "Bibelen" har inspireret os. "Det Gamle Testamente" nævner Engle andre steder end de omtalte, nogle af disse skal Englerullerne, Liber Angelicus, vende tilbage til siden. Her ender gennemgangen af de mest almindelige forekomster af engle i "Det Gamle Testamente" med at omtale de to steder, hvor engle nævnes ved navn (N.V.N.).

Supplement 4.1H

Engle nævnt i Skriften

Hos Daniel gives de to af englenes navne. -: I den første halvdel af "Det Gamle Testamente", i den ældste tid synes de himmelske væsener at have undslået sig, når menneskene ville kende deres navne, som når englen i "Dommerne 13:18" svarer Manoa:

"Hvorfor spørger du om mit navn, når det nu er underfuldt?"

Men i "Daniel 8:16" nævnes englen Gabriel, som af en menneskestemme opfordres til at forklare et syn: "Gabriel, giv ham forståelse af det han har set!". Og i "Daniel 10:13" nævnes Mikael som en af de øverste fyrster, der kom Daniel til hjælp mod perserne.

Gabriel og Mikael regnes derfor for de eneste engle som direkte nævnes i "Det Gamle testamente" og selv om nogle engleforskere forstandigvis mener; at have fundet endvidere 5 skjulte englenavne i teksten, henter man generelt fra de såkaldt apokryffe skrifter, så som "Enokbøgerne", "Tobias Bogen", fra Kabbalaen og fra de gamle tryllebøger så som "Salomons Nøgler" og "Salomons Segl" de øvrige tusinder af englenavne.

Den jødiske tradition holdt i årtusinder engletroen i live. Mange jødiske mystikere dyrkede Kabbalah, hebraisk ord som betyder både "at modtage" og "at afsløre" og indbefatter begrebet mundtlig tradition. I århundreder stod kabbalisterne som lettere uglesete af de mere ortodokse rabbinske  overhoveder (O.R.O.), og ofte måtte de gå stille omend dog i fred med deres sysler.

Faktisk synes det egentlig først med den moderne vestlige magiske tradition, at kabbalah igen kommer til ære og værdighed i bredere jødiske kredse.

Supplement 4.1I

Sepher Yetzirah (: Formdannelsens Bog)

Traditionen siger; at Abraham skjulte et manuskript kaldet "Sepher Yetzirah" (: Formdannelsens Bog) i en hule. Samtidigt gav han mundtligt sin viden videre til Isak som gav den videre til Jacob og derfra til Josef. Men Josef døde uden en elev til læren om Guds Navn og de 22 rødder som tabtes.

Dog, manuskriptet i hulen blev fundet ved englenes hjælp. I dag findes der adskillige lærde udgaver af "Sepher Yetzirah", og forskningen mener at kunne spore manuskriptet til det 2. århundrede af den kristne tidsregning, et tidspunkt hvor den mundtlige tradition allerede regnedes for ældgammel.

-: I denne lille bog gennemgår forfatteren det hebraiske alfabet og de grundliggende forbindelser (: korrespondencer) mellem bogstaverne (: rødderne) deres navne, lyde og betydninger. Man siger at "Sepher Yetzirah" "binder den studerende til sandheden".

Supplement 4.1J

Sepher ha-Sohar  (: PragtBogen)

Det andet afgørende skrift for den hebraiske englelære og for kabbalaen hedder "Sohar", ligeledes et skrift hvis oprindelse forskningen ikke føler sig sikker på. I denne store bog beskriver forfatteren, hvordan Rabbi Simon ben Jochai går rundt i det hellige land, omkring tiden lige efter Jesu liv (under Kejser Titus ca. 70-80 e.v.), og falder i staver hver gang han og hans disciple kommer til at spekulere over endnu et vidunder udsprunget af Guds Magt og af Skriftens Ord.

Historien beretter; at Rabbi Simon ben Jochai studerede som elev under Akiba, som blev henrettet af romerne. Simon ben Jochai flygtede fra Kejser Hadrians forfølgelse til en hule og skulle der have skrevet "Sohar".

Andre mere prosaiske forskere mener, med nogen sikkerhed, at "Sohar" først blev skrevet tidligt i det 14. århundrede e.v. ved Gaudalaxara i Spanien af den velbegavede klassiske filolog og rabbiner Moses ben Leon.

I hvert fald skete det fra Moses ben Leons tid, at "Sohar" - i uddrag af hans version - spredtes over Europa og blev grundlag for mange jøders og lærde kristnes kabbalistiske spekulationer.

Myterne siger endvidere; at da de skriftkloge ortodokse rabbinere indfandt sig hos Moses ben Leon for at få sandheden om hans "Sohar" at vide, gemte han sig i sengehalmen og lod sin kone sende dem bort igen, faktisk havde han nok travlt med at færdiggøre sit storværk.

Moses ben Leon døde dog kort tid efter, i 1305 e.v.. Men kabbalaen blomstrede op igennem hele middelalderen, aldrig som den officielle jødiske lære, men som en levende understrøm af koglende magisk karakter (K.M.K.).

Tilsammen med "Det Gamle Testamente" danner "Sepher Yetzirah" og "Sohar" grundteksterne for den hebraiske, kabbalistiske tradition og med den englelæren. Det blev endvidere først med den moderne vestlige magiske bølge at Kabbalah igen stod en central disciplin for åndelig udvikling og spirituel erkendelses selvsyn (S.E.S.). Den store franske kristne magiske kabbalist (K.M.K.) og mystiker, Eliphas Lévi, skrev i sin berømte bog "Histoire de la magie" (: "Magiens Historie"):

"Sohar er oplysningens oprindelse, Sepher Yetzirah er en stige udformet af sandheder.".  

Levi skrev endvidere (op.cit.): 

"Sohar repræsenterer absolut sandhed og Sepher Yetzirah leverer midlerne ved hvilke vi kan begribe, forordne og gøre brug af den.".

Supplement 4.1K 

Kabbalah efter Moshe ben Leon i tiden op til S.M.S.-manifesteringen

Fem afgørende navne bag Kabbalahs opblomstring blandt teoretisk orienterede troldfolk (T.O.T.):

1. Eliphas Lévi, den franske okkultist og magiske stormester (M.SM.);

2. Helena Petrovna Blavatsky, stifteren af Teosofisk Samfund;

3. W.W. Westcott, den ældre mester bag blandt andet det hermetiske broderskab The Golden Dawn;

4. den energiske leder af The Golden Dawn, S.L. Mathers;

5. samt den unge discipel i The Golden Dawn mesterstormagikeren (MSM), Profeten, Aleister Crowley.

Disse 5, samt naturligvis snesevis af dedikerede og dygtige (D.O.D.) mennesker som brugte deres skrifter og lignende, har på hver sin måde medvirket afgørende til udbredelsen af kendskabet til Kabbalah og læren om kontakten med Guds Engle i vore dage, hvor forskere som Scholem, Parfitt, Regardie og mange, mange andre findes fuldt tilgængelige - et forhold der mangfoldiggjordes betydeligt under S.M.S.-manifesteringen, hvor Internet blev almindeligt.

Men der findes andet end blot den "litterære kabbalah", traditionelt regner man med 5 dele:

1. Den mundtlige Kabbalah. Som overleveret af mestre, indlært fra medstuderende og så videre

2. Den skrevne Kabbalah. Især Sepher Yetzirah og Sohar, men også alle mulige andre skrifter som kan kaste lys over kabbalistiske problemstillinger.

3. Den bogstavelige Kabbalah. Især Bibelens skrifter, numerologien udfra bibelens grundord, messende vibrering og manende visualisering af hellige navne og de kabbalistiske korrespondenser til bogstaver, ord og begreber.

4. Den symbolske Kabbalah. Som beskæftiger sig med at knytte forbindelsen fra den udøvendes liv til mysterierne. Omfatter især studiet af Livet Træ og de mange symboler som knytter sig hertil.

5. Den praktiske Kabbalah. Som beskæftiger sig med at anvende alle aspekter af kabbalistisk visdom på virkeligheden og med henblik på at forme virkeligheden efter Guds visdom og menneskets indsigt.

"Bibelen" selv rummer - som skrevet - mange henvisninger til engle, så det blev aldrig på selve spørgsmålet om engles eksistens, at de ortodokse rabbinere og de lærde jødiske lægfolk (L.J.L.), kabbalisterne, skiltes.

Men hvor de ortodokse højst beder Gud og englekræfterne om hjælp, anvender kabbalisten besværgelser, krops- og meditationsøvelser, faste og rituelle handlinger for at fremkalde englekræfterne fuldt ud og beherske dem behørigt (B.D.B.).

Måske derfor betragter nogle ortodokse jøder stadig kabbalah som en urealistisk, halvfarlig, lidt kættersk vej.

Supplement 4.1L

Livets Træ: bogstavrøddernes betydningsstier 

Mens den ortodokse jøde kender englene fra skriftstederne og ser dem som en del af Guddommens natur, ser kabbalisten altså også disse kræfter som tilrådighedstående midler i sin egen personlige spirituelle rejse tilbage til Gud og Paradiset, og den symbolske kabbalah, især "Livets Træ", synes blevet grundformen for disse anstrengelser i moderne tid.

"Livet Træ" stammer i sin moderne form nok helt tilbage til Moses ben Leon, traditionen gør det til Træet som vokser i Paradis. I moderne praktik består det af 10 punkter, kaldet emanationer, eller udstrømninger af den guddommelige intelligens. Imellem de 10 punkter trækkes 22 forbindelser, således at hele figuren bliver et billede på de 10 første tal og af de 22 hebraiske bogstaver som forbindelser mellem disse tal:

Livets Træ: De 10 tal og 22 bogstaver og de to slør:

S.M.S. mente ikke, da tiden kom til at nedfælde englerullerne, at disse skulle rumme en komplet indførelse i kabbalah - men se for eksempel andre ruller. Det væsentlige her: At forstå de 10 punkter som et art skuffesystem, der kan bruges til at gemme forskellige idéer i. -: Fra det højeste punkt, Kether, eller Kronen, udstrømmer de guddommelige kræfter ned til det laveste punkt, Malkuth, eller Kongeriget, materien, jorden hvor mennesker henlever (H.M.H.).

Naturligvis kom englene blandt de første, som blev forordnet efter "Livets Træ" og dets skuffesystem. Det stod klart for de tidlige kabbalister at fra Kether, Kronen, udstrømmede Guds Kraft, som Metatron, Englen kendt under navne som: Store Lærer, Den der står ved Tronen, Nærhedens Engel ("Esajas 63:9"), Ansigternes Prins, Cirkelcentre. Moses' vejleder, den eneste som ser Gud ansigt til ansigt (A.T.A.) og meget andet mesterligt (M.A.M.).

Fuldstændigt i overensstemmelse med den organisering af samfundet, hvor den øverste konge regerede gennem sine udvalgte tjenere, organiserede nu de tidlige kabbalister englene i 10 ordener svarende til Gudskraftens nedstigende navne og ordnet efter "Livets Træ":  

Livets Træ og Guds Navne

Princippet i esoterisk hebraisk engletro (E.H.E.) bliver nu, at man kan vide en hel del om hver enkelt orden af engle ved at vide, hvad traditionen ellers tilskriver de ti punkter på "Livets træ". Man kan nu fremsige, mane, vibrere de passende gudsnavne og visualisere de passende farver, forme, numre og så videre alt sammen i en bevidst finjustering af sin menneskelige krop og dens sind til de højere kræfter.

Da nu Kabbalah danner et så fleksibelt system, kan det ikke undre at mystikere op igennem middelalderen har mødt og påkaldt 100.000'er af engle - store som små. De har set Guds livskraft i alt og har i alt set englekræfterne spire. Under den store enevældige GudHerre synes alle naturens og bevidsthedens kræfter lidt efter lidt beskrevet, benævnt og anbragt i skufferne på "Livets Træ". Denne praksis fortsætter op i moderne tid, hvor selv naturvidenskabens seneste opdagelser indplaceres på "Træet".

Faktisk måtte den store samler af hebraiske englenavne, bibliotekaren Moïse Schwab, i 1897 e.v., bruge hen ved et halvt tusind sider i sit leksikon for blot at nævne de engle, han havde fundet frem fra skrifter, amuletter og så videre i de omfattende franske samlinger.  

At mange engles navne blot dannes af hebraiske ord med "el" eller "al" altså "Gud", bagefter viser hvordan alle begreber søges tilbageført til Gud, de bliver på den måde gjort til en del af Guds Væsen.  

S.M.S. dengang under udarbejdelsen af englerullerne fandt det ikke fornødent at forklare, hvordan man fremmaner og behersker engle og dæmoner i den traditionelle magi. Den interesserede kan finde de relevante oplysninger i "Salomons Nøgler", 'Salomons mindre nøgler' "Abra-Melins Hellige Magi", i den såkaldte "6. og 7. Mosebog" og flere andre steder og her i S.M.S.-rullernes skoletekster.

For den erfarne kabbalist og ritualist derimod kan Englerullerne let blive en tilgængelig håndbog: Et gennemtænkt og velforordnet system skabt ud fra den ganske store forvirring.

Læser, skulle nu let kunne forestille sig, hvordan hebræernes fromme, flittigt finurligt fromme (F.F.F.) anstrengelser over årtusinderne har udviklet en overordentlig kompliceret englelære, i hvilken stort set alle fænomener inddrages og kan beskrives.

Læseren skulle også nu kunne se, hvordan disse anstrengelser udspringer af et stadigt mere kompliceret samfund, og af en søgen tilbage til de tilstande ved verdens skabelse, hvor menneskene kunne kommunikere direkte med Gud og Englene.

At det måske til tider virker vanskeligere at udøve denne kommunikation, betyder altså ikke det samme, som at det i nogen nutid kan regnes for umuligt. Tværtimod gav tiden under S.M.S.-manifesteringsmiraklet titusinder af vidnesbyrd om utallige eksempler på, at mennesker som havde lært grundreglerne og benyttet metoderne rent faktisk "kanaliserede" og syntes kommet i kontakt (K.I.K.) med højere magters herlighed (H.M.H.).

Og selv om studiet af de 5 veje i Kabbalah har ført til 1000'er af udlægninger på "Livets Træ" og dets systematik, har ført til 100'er af metoder og skoler betyder det ikke, at de oprindelige grundforudsætninger ikke stadigt gælder: Gud har skabt universet og har ladet sine kræfter, englene, forblive i universet, for at de kan tjene Gud som budbringere for Menneskene om de højeste tings herlighed (H.T.H.).

Dette virker enkelt, det rene hjerte vil altid kunne stemme sig ind på denne puls, uanset hvor akademisk og indviklet englevidenskaben har udviklet sig, på selv samme vis som det "moderne" menneske kan tænde for den elektriske strøm uden overhovedet at have begrebet reglerne for elektrisk induktion.

Bertel Thorvaldsens Kristusfigur

Supplement 4.1M

Resume:

Oprindelig grundopfattelse (O.GO) og
aktuel grundanskuelse (A.GA.)

Grundopfattelsen forbliver altså den samme: Alt forbindes med alt andet via Gud og GudsKraft (G.O.G.), Englene og alt samvirker stadig ved hjælp af disse kræfter. Englene virker dels som Guds budbringere om fare og dels de der hjælper de udvalgte med frelse i farestund (F.I.F.).

• Englene materialiseres som mirakuløse (M.S.M.) budbringere om Guds Gode Tidender, for eksempel fødsler (F.E.F.) - fødsler som forestår (F.S.F.).

• Englene står også som de hårdhændede ødelæggere af syndere og af de udvalgtes fjender.

• Englene beskytter mysterierne mod de uværdiges indsigt.

• Engle manifesterer Guds kraft uden selv at stå Gud lig, og der findes en engel for ethvert fænomen. Denne engel danner en funktion af Gud som kan oplyse og tjene det gudfrygtige menneske.