1 | Samlet var alle aser på tinge, alle asynierb for ord at skifte: Mægtige guder på mødet drøfted' årsag til Baldrs c onde drømme. |
Frølichs illustration til Vegtams-Kvadet |
2 | Slynged' Odin, Slægternes [Ophav], over Slejpnir d sadelen hastig. Ned tog han vejen ad Niflhel til, mødte hvalpen fra Hels verden. |
3 | Blod den havde
på brystet foran, gøede længe mod Galders Fader.e Odin jog, så jordvejen dønned', nåede Hels den høje bolig. |
4 | Da red Odin østen
for døren, der, hvor han vidste, at vålvenf hviled', valgalder vakte den vise kvinde, lavt hun talte med lig-tunge: |
VÅLVEN | |
5 | Hvem er den mand, som
min hvile bryder, tvinger mig op til så tung en gang? Sænket i sneen, slagen af regnen, drivende af duggen - død var jeg længe. |
ODIN | |
6 | Jeg hedder
Vegtam, Valtams søn, meld mig om Hel, jeg melder om verden: Hvem gælder bænkenes bugnende ringe, fylde og flod af det fagre guld? |
VÅLVEN | |
7 | Her står for
Baldr brygget mjøden, skær er drikken, som skjoldet dækker, asasønner i angest gruer. Tvungen jeg talte, tie nu vil jeg. |
ODIN | |
8 | Ti ej,
vålve,
tal, jeg vil spørge, til alt jeg ved - lad mig endnu vide: hvem skal Baldrs banea blive og Odins Sønb aldren rane? |
VÅLVEN | |
9 | Hådc
får hid det Høje Sagntræ, han skal Baldrs bane blive og Odins Søn aldren rane. Tvungen jeg talte, tie nu vil jeg. |
Frølichs illustration til Vegtams-Kvadet |
ODIN | |
10 | Ti ej,
vålve, tal, jeg vil spørge, til alt jeg ved - lad mig endnu vide: Hvem skal hævn over Håd tage eller Baldrs Bane på bål føre? |
VÅLVEN | |
11 | Rinda
føder Valib
i Vestersale, han een nat gammel slår Odins Søn, c hånd han ej tord, ej hoved kæmmer, før på bål han bærer Balders bane. Tvungen jeg talte, tie nu vil jeg. |
ODIN | |
12 | Ti ej,
vålve, tal, jeg vil spørge til alt jeg ved - lad mig endnu vide: Hvem er de møer, som hulker i længsel og kaster mod himlen halsenes kraver? |
VÅLVEN | |
13 | Du er ej
Vegtam, den, jeg troede, snarere Odin, [Slægternes Ophav]. |
ODIN | |
Du er ej
vålve, ej vis kone, snarest de Tre Tursers Moder.a |
VÅLVEN | |
14 | Rid du nu hjem og ros dig, Odin, [sådan du atter engang mig gæster], når Loki løs af lænkerne slipper [og i Ragnaråk rivende kommer]. |
Balders død |
[TOP]
a
Beskriver hvordan Odin, forklædt som Vegtam, opvækker viskvinden i gravhøjen,
for at erfare om sønnen Balders kommende skæbne. Hun fortæller ham alt.
Sommer-Vinter, Lys-Mørke, Balder og Høder.
b
Asynier:
Asakvinder. Gudinderne blandt asaguderne.
c
Balder:
Odins søn, den smukke, lyset, som blev dræbt af sin bror Høder, mørket,
til midsommer, ved Lokis rænker.
d
Slejpnir: Odins ottebenede hest.
e
Galders
Fader:
kending for Odin som formidler af digterkunsten til guderne. Odin han som
stjal digterøllet, Sutungs mjød, Mesteren som vålven i Vålvens Spådom
taler til og som taler i Havi-Mål.
f
Vålven:
Viskvinde, spåkvinde, jævnfør ovenstående fodnote.
a
Balders bane:
Balder banemand, den som dræber Balder (hans blinde tvillingebroder Høder,
mørke, natten).
b
Odins søn:
her altså Balder.
c
Håd:
Høder, mørket; broder til Balder, lyset.
a
Rind:
Odins frille, jord- og frugbarhedsgudine, jævnfør Frig.
b
Vali:
Altså Odins søn med Rind, som hævner ham tabet af Balder, ved at bære Håd
på bålet, allerede dagen efter sin fødsel ved vintersolhverv og endelig
efter Ragnarok vil leve med sin broder Vidar.
c
Odins Søn:
Her altså Håd, Odins blinde søn, som Loki leder til uagtsomt drab på
Baldr.
d
at to:
betyder at vaske, efter oldnordisk thvá, jævnfør også ordet at
tvætte, som også betyde at vaske, udfra oldnordisk thváttr.
a de tre Tursers moder: Angrboda, Moder til Helvedshunden Garm, Fenrisulven og Midgårdsormen. (efter Thøger Larsens note p. 65)
[TOP]