ÆGIR, som også kaldes Gymir, havde brygget aserne øl, da han havde fået den store kedel, hvorom der nu er talt. Til dette gilde kom Odin og hans kone Frigg. Tor kom ikke, fordi han var østervejs. Sif, Tors kone, var der. Bragi og hans kone Idun. Tyr var der, han var en­håndet; Fenrisulven sled hånden af ham, da den blev bunden. Der var Njård og hans kone Skadi, Frey og Freya, Vidar, Odins søn. Loki var der. Og Freys tjenestefolk Beyggvir og Beyla. Mange aser og alfer var der.

Ægir havde to tjenestefolk, Fimafeng og Eldir. Der var guld til belysning i stedet for ildens lys. Øllet frembar sig selv; stedet var meget fredlyst. Man roste meget Ægirs gode tjenestefolk. Loki holdt ikke af at høre på det, og han dræbte Fimafeng. Da rystede aserne deres skjolde og skreg mod Loki og jog ham bort til skovs, og de gav sig til at drikke. Loki vendte atter tilbage og traf Eldir udenfor; Loki kvad til ham:

1      SIG du, Eldir, inden du har
        flyttet et fjed dig frem,
        hvilken ølsnak derinde de fører,
        sejrgudernes sønner?

ELDIR

2      Våben de drøfter og dåd i striden,
        sejrgudernes sønner;
        aser og alfer herinde taler
        intet godt ord om dig.

LOKI

3      Ind vil jeg gå i Ægirs hal
        og se på det svirregilde;
        kvalm a vil jeg yppe for asernes sønner
        og blande dem mén b i mjøden.

ELDIR

4      Vid, går du ind i Ægirs hal
        at se på det sviregilde,
        din spy af hån vil de hulde c guder
        tørre på spotterens tud.

LOKI

5      Vid du, Eldir, skal vi to sammen
        med sårende snak strides,
        gavmild giver jeg gensvar, hvis
        for meget din mund løber.

Derefter gik Loki ind i hallen. Men da de, som var der, så, hvem der var kommen ind, tav de alle.

LOKI

6      Tørstig i hallen tren d jeg ind
        Lopt e en lang vej gik
        og beder en af aserne om
        en tår af den tindrende mjød.

7      Hvi mæler I ej, I mugne guder,
        men sidder der som stumme?
        Giv mig stol og sæde ved gildet
        eller vis mig væk.

BRAGI

8      Give dig stol og sæde ved gildet -
        det gør aserne aldrig.
        Vel aserne ved, med hvem de vil fejre
        glædes-øl og gilde.

LOKI

9      Husker du, Odin, da i olddage
        vi to blandede blod?
        Du sagde, du ej ville øl smage,
        som ej for os begge blev båret.

ODIN

10    Vidar stå da op, og lad Ulvens Fader a
        også sidde ved øllet,
        at ikke Loki til last os kvæder b
        her i Ægirs hal.

Eddagal Radio-Live vers 11-46

Da stod Vidar op og skænkede for Loki, men før denne drak, kvad han for aserne:

11    Hil jer aser og asakvinder,
        alle høje, hellige guder!
        uden den as, der inderst sidder
        hist på bænken, Bragi.

BRAGI

12    Ganger os sværd jeg giver dig af mit,
        Bragi en bod dig byder,
        at ikke du avind a på aserne kaster.
        Væk ikke gudernes vrede.

LOKI

13    Hest og armringe altid har du
        savnet selv, Bragi!
        Af aser og alfer, som er herinde,
        er du fejest i fejde og skyest for skud.

BRAGI

14    Jeg ved, var jeg ude i stedet for inde
        her i Ægirs hal,
        havde jeg dit hoved i hænde såvist -
        det er lidt for din løgn, skal jeg love.

LOKI

15    Kæk er du siddende, men lad sligt fare,
        Bragi Bænkesmykker!
        gå og slå til, blev du gram i hu, b
        helt ser igen hindring.

IDUN

16    Bragi, jeg beder: ved børn af Sif
        og alle yndlingssønner -
        du skal ikke drille og ærgre Loki
        her i Ægirs hal.

LOKI

17    Ti stille, Idun, af alle kvinder
        er du den mest mandgale.
        Du tog i dine vel-toede a arme
        den, som dræbte din broder. b

IDUN

18    Det var ej min tanke at tirre Loki
        her i Ægirs hal,
        kun bringe lidt ro i Bragis ølbrus
        og hindre, I hidsige slås.

GEFJON

19    Hvorfor skal I to aser herinde
        ævles med ukvemsord?
        Lopt ved ej, at han leger farligt,
        og alt liv vil ham ilde.

LOKI

20    Ti stille, Gefjon, jeg godt husker,
        da han dig loked til lejet,
        knægten den hvide, som knuget du gav
        og lårene over du lagde. c

ODIN

21    Fuld er du, Loki, og fra viddet,
        at du gør dig med Gefjon uven,
        jeg tror, alle slægters skæbne hun kender
        så sikkert som jeg selv.

LOKI

22    Ti stille, Odin, som aldrig kunne dele
        kampens kår mellem mænd,
        ofte gav du dem du ikke skulle,
        de sløve i slaget, sejr.

ODIN

23    Gav jeg ofte dem, jeg ikke skulle,
        de sløve i slaget, sejr? -
        du var otte år under jorden,
        malkede køer og var kone,
        og der har du børn båret,
        det synes mig mangelfuld manddom.

LOKI

24    Men det siges, at du har sejdet a på Samsø
        og trolddom virket som vålver; b
        som kogler c fôr du folkefærd over;
        det synes mig mangelfuld manddom.

FRIGG

25    Eders skæbne skulle I aldrig
        ytre om til nogen,
        hvad I to aser i oldtid øved.
        Lad fortid evigt sig fjerne.

LOKI

26    Ti stille, Frigg, du er Fjårgyns mø a
        og var altid meget mandgal,
        som da Vili og Ve b du, Vidrirs kvind, c
        lod begge til barm dig tage.

FRIGG

27    Om hos mig herinde i Ægirs hal
        sad en søn som Balder
        da kom du ej ud fra asernes sønner,
        jeg tror, de i vrede vog d dig.

LOKI

28    Du vil altså, Frigg, høre fler endnu
        af mine méntaler: e
         jeg ordnede det så, at du aldrig Balder
        ser siden ride til sale.

FREYA

29    Du er tosset, Loki, at du taler om
        eders onde udåd,
        al fremtid tror jeg Frigg kender,
        skønt hun snakker ej selv derom.

LOKI

30    Ti stille, Freya, dig fuldtud jeg kender,
        dig fattes ingen fejl,
        hver as og alf, som er herinde,
        har du til horkarl haft.

FREYA

31    Falsk er din tunge, jeg tror, den snart
        skal ondt over dig gale,
        aser dig hader og asakvinder,
        bedrøvet du hjem skal drage.

LOKI

32    Ti stille, Freya, du fule a heks
        med mangen mén og last,
        hos broderen b fandt dig de blide guder,
        en vind slap da, Freya, fra dig.

NJÅRD

33    Ringe mén, om en kvinde en mand får
        eller både bejler og boler, c
        men det er et under, at den dobbelt-as,
        som fik børn, sidder bænket her.

LOKI

34    Ti stille, Njård, da du nåed til østen
        en gang som gudernes gidsel,
        Hymirs piger til potte dig brugte
        og gød deres vand i dit gab.

NJÅRD

35    Det fryder mig dog, at da fjernt jeg fôr,
        sendt ud som gudernes gidsel,
        jeg avled en søn, som har ingen fjende
        og som tykkes af aserne ypperst.

LOKI

36    Stop nu lidt, Njård, og styr dig selv,
        ej længere lægger jeg skjul på:
        din søster fødte dig denne søn.
        der dog blev almindelig mand.

TYR

37    Frey er ypperst af al manddom
        inden asernes gårde.
        Mø han ej græmmer eller mands kone
        og løser enhver af lænker.

LOKI

38    Ti stille, Tyr, din stakkel kan aldrig
        bære en ting med to;
        det er på din højre hånd jeg tænker,
        som Fenrir fra dig rev.

TYR

39    Jeg savner min hånd og du Hrodvitnir, a
        for os begge er savnet slemt,
        og ikke glæder sig ulven, som bunden
        bier på Ragnaråk b

LOKI 

40    Ti stille, Tyr, det er timet din kone, a
        at vi fik en søn sammen,
        du usle fik aldrig alen eller penning b
        til tak for denne tort. c

FREY

41    Ulven ser jeg ligge for åens munding,
        til guder går til grunde;
        snart kommer du også, hvis ej du tier,
        i reb, du rænkesmed.

LOKI

42    Du gav guld i køb for Gymirs datter d
        og skilte dig ved dit sværd;
        men når Muspells sønner e over Mulmskov f rider,
        ved du usle intet at slå med.

BEYGGVIR

43    Hvis æt jeg ejed som Ingunar-Frey g
        og herlig hal som han,
        maled jeg ménkragen mindre end marv
        og grutted a hver knokkel i hans krop.

LOKI

44    Hvad er det lille, som logrer der
        og snuser så snusfornuftigt?
        Altid Frey om ørerne er du
        og klynker under dit kværnslid.

BEYGGVIR

45    Beyggvir jeg hedder, og hurtig kalder
        guder og mennesker mig.
        Det er her min stolthed, at Hropts sønner b
        alle drikker øl sammen.

LOKI

46    Ti stille, Byggvir! Du forstod aldrig
        at dele mad mellem mænd,
        og i sengehalmen var du sen at finde,
        når mand mod mand stredes.

Eddagal Radio-Live (vers 47 og ud)

HEJMDAL

47    Fuld er du, Loki, og fattes viddet,
         stands dog og styr dig, Loki!
        thi overfuldskab fører det med sig,
        at sanseløst man snakker.

LOKI

48    Ti stille, Hejmdal, i henfarne dage
        det lede liv blev din lod
        som Gudernes Vogter med våd ende
        evig og altid at stå.

SKADI

49    Livlig er du, Loki, men længe skal du ikke
        lege med løs hale,
        aser skal dig binde til en æg ved tarme
        af din rimkolde søn som reb. a

LOKI

50    Skal aserne mig binde til en æg ved tarme
        af min rimkolde søn som reb -
        jeg var først og fremmest i livran, b
        da vi på Tjazi c trængte.

SKADI

51    Vid: var du først og fremmest i livran,
        da I på Tjazi trængte -
        fra mine vange og viede steder
        du kun skal kulde møde. d

LOKI

52    Du var lettere i munden mod Laufejs søn e
        da du sagde, din seng stod mig åben.
        Det må huskes, når i hob vi samler
        sammen vor hele skam.

Da gik Sif frem og skænkede en kalk mjød for Loki og sagde:

53    Hil dig, Loki, læg hånden om kalken,
        fyldt med fortids mjød!
        og lad ene mig mellem asernes børn
        findes uden fejl.

Han tog hornet og drak af det.

54    Ene du fandtes, ifald du det fandtes,
        sky og skarp mod mænd,
        een dog så vidt jeg ved har bedrevet
        Hor med Hlorrides a hustru,
        og det var den lumske Loki.

BEYLA

55    Hvert bjerg skælver, sandelig tror jeg
        haster nu Hlorride hid;
        han lukker den mund, som lastede her
        alle aser og mænd.

LOKI

56    Ti stille, Beyla, du er Byggvirs kone
        og har så mangen mén;
        blandt aser kom aldrig uslere køn,
        du er ganske skiden, din skøge.

Da kom Tor og sagde:

57    Holdt, din halvkælling, hårdt skal min slag­hammer,
        Mjållnir, slå dig fra mælet.
        Hovedet slår jeg af halsen på dig,
        så er dine ræb vel dæmpet.

LOKI

58    Jords søn a er i salen kommen,
        hvi er du så olm, Tor?
        Du har mindre mod, når du møder Ulven
        og den æder Sejrfader op. b

TOR

59    Holdt, din halvkælling,
        hårdt skal min slag­hammer,
        Mjållnir, slå dig fra mælet.
        Jeg smider dig op og østerud,
        og ingen ser dig siden.

LOKI

60    Hvad du har øvet i øst skal du aldrig
        skryde skrøner om,
        sidst sad du på hug i handskens tommel
        og tyktes mig ingen Tor. c

TOR

61    Holdt, din halvkælling,
        hårdt skal min slag­hammer,
        Mjållnir, slå dig fra mælet,
        min højre hånd med Hrungnirs Dræber d
        skal alle dine knogler knuse.

LOKI

62    Jeg venter at leve lang tid endda,
        trods din trusel om hammerens hug.
        I Skymirs øle a så du stærke remme
        og mægted ej maden at nå,
        du sad og hungred med helsen.

TOR

63    Holdt, din halvkælling,
        hårdt skal min slag­hammer,
        Mjållnir, slå dig fra mælet,
        Hrungnirs Dræber skal drive dig til Hel
        ned bag Liglågen.

LOKI

64    Jeg kvad for aser og asers sønner,
        hvad der mig sev i sind,
        men for dig alene går jeg ud af salen -
        jeg ved, du vil slå ned.

65    Øl brygged du, Ægir, men aldrig mer
        skal du samle til svirregilde,
        alt, hvad du ejer herinde i hal,
        lege luen b over
        og brænde dig selv i bagen.

Men efter dette skjulte Loki sig i Fránangers Fos c i skikkelse af en laks, der tog aserne ham. Han blev bunden med sin søn Naris tarme, men hans søn Narfi a blev til en ulv. Skadi tog en edderslange b og fæstede op over Lokis ansigt; fra den dryppede edder. Lokis kone Sigyn sad der og holdt en vaskeskål under edderen. Men når skålen var fuld, bar hun edderen ud. Imidlertid dryppede edderen på Loki. Da sled det sådan i ham, at hele jorden skælvede derved. Det kaldes nu jordskælv.

[TOP]

     a Under festen hos Ægir skændes Loki med asa- og vane-guderne. Til sidst kommer Tor og sætter stop for hans lede, sjofle, klamme kæft.

     a kvalm: af plattysk qualm, at gøre ophævelse, lave ballade.

     b mén: af oldnordisk mein, jævnfør at volde skade.

     c hulde: af oldnordik hallr, hengiven, trofast "de tro guder".

     d tren: af træde, "trådte ind".

     e Lopt: binavn for Loke.

     a ulvens fader: fast kending for Loki, som far til Fenrisulven.

     b kvæder: efter oldnordisk kvede beslægted med kvad, at synge, digte.

     a avind: efter oldnordik afund, had, nag.

     bgram i hu: vredt til sinds.

     a vel-toede: vel-vaskede. Jævnfør note til Vegtam-Kvadet vers 11 linie 3.

     b Den som dræbte Iduns broder: altså Loke selv, broderen hed Tjasse, fader til Skade. Jævnfør "Harbard og Tor kvadet" vers 19 og andetsteds i myterne.

     c Knægten: Skjold. Gefion Møernes og de ugifte, dødes gudinde, dog regnes hun med Skjold for stammoder til skjol­dungerne.

      a sejdet: at sejde, en som koger trylleting, kvindeligt arbejde; at gande, en som synger tryllesange, såvel mandligt som kvindeligt, runeristere oprindeligt kun mænd.

     b Vålver: kvindelig sandsigerske, spåkone, kan sejde og galdre. Rejste rundt fra gård til gård. Jævnfør Erik den Rødes saga og andre steder.

     c kogler: her nedsættende udtryk for en som øver trolddom især med bægre.

     a Fjårgyns mø: Fjårgyn jordguden, fader til Frigg, moderen Fjårgyna (Fiorgyna) regnes for jorden i en urtilstand. Forældre til møen Frigg, den store Moder- og Familiegudinde, Odins viv, blandt andet Balders moder.

     bVili og Ve: Odins to brødre fra fordums fjerne fornedage.

     cVidrirs kvind: Et af Odins navne, bl.a. som månedsguden Vidrir; Frigg som tidehverv, årtidernes og højtidernes skiften.

     d vog: dræbte.

     e méntaler: falske ord der skaber ondt.

     a fule: af oldnordisk fúll, "stinkende, uren", fæl, ond, led.

    b broderen: Frey. Myten regnes så vidt vides for uvis.

     c bejler og boler: en bejler, en som frier med henblik på ægteskab, en boler en man har seksuelt samkvem med.

     a Hrodvitnir: Fenrisulven. (Thøger Larsens note p. 173). Hentyder til Loke som ulvens fader, og at hans søn står bundet takket Tyr indtil Ragnaråk.

     b Ragnaråk: Gudedommen, regin: gudemagterne, gudernes sidste slag, hvorefter verden fornyes og den gyldne tid genopstår.

    a Tyrs kone: Myten muligvis gået tabt.

     b alen eller penning: erstatning i mål af for eksempel. jord, klæde, metal eller penge.

     c tort: skade, mén.

     d Gymirs datter: Gerd. Hentyder til myten fortalt i Skirnirsmal, hvor Frey giver (eller blot udlåner) sværdet i brudekøb.

     e Muspells sønner: Ildalfer, Surts børn, som indleder Ragnarok.

     f Mulmskov: mørkets, nattens skov.

     g Ingunar-Frey: Frey som ungdoms- og manddomsgud.

     a grutted: at grutte, at mase flad, som med gryn, beslægtet med oldnordisk grotti, mølle, af gruntan, maler.

     b Hropts sønner: Kending for aserne. Odins sønner.

     a Lokis rimkolde søn: Narvi, Skade udsiger dommen over Loke.

     b livran: at rane, stjæle liv; altså, at slå ihjel.

     c Tjazi: Skadis jættefar, som Loke altså påstår at have slået ihjel - en velkendt myte.

     d Skadis vange og viede steder: Skandinavien, naturligvis.

     e Laufejs søn: Loki, hans moder hed Laufey.

     a Hlorride: Tor, jævnfør tidligere noter.

     a Jords søn: Tor, hans moder Jord.

     b Sejrfader Tors far, Odin.

     c Hrungnirs Dræber: altså Hammeren. Der hentydes til sagnet om Hrungner, den Yngre Edda XLIIIff.

    d Hrungnirs dræber: hammeren, men selvfølgelig også HammerSvingerHerren selv o.a.

     a Skymirs øle: Øle betyder remme, et "remtøj", f.eks. seletøj. Samme myte som ovenfor.

     b luen: et af Lokes navne: Den brændende lue.

     c Fránangers Fos: Stednavn. Fos eller vandfald, mytisk flod.

     a I Snorris Gylfaginning hedder brødrene Vali og Narfi. Narfi forvandledes til en ulv, der river Vali itu, hvorefter Loki bindes med Valis tarme. (Thøger Larsens note p. 179). Hentyder til Snorris' prosa-edda, Yngre Edda.

     b en edderslange: altså en giftslange, edder = gift, jævnfør for eksempel edderkop.

[TOP]