punkt 0 |
Den rene første oprindelige form (F.O.F.) |
punkt 1 | Udtale af den rene første oprindelige form (F.O.F.) |
punkt 2 | |
punkt 3 | Mutanternes UdtaleMåder (M.UM.) |
punkt 4 | Iteranternes dialektiske interaktion (I.D.I.) |
punkt 5 | Om anvendelsen af S.M.S.-termer |
punkt 6 | Om læsning (oplæsning) af termtabulerede tekster (TT.T.) |
punkt 7 | |
punkt 8 (00) | Genesis |
punkt 9 (000) | Valedictum |
Den rene, oprindelige, ene form opstod da de tre S.M.S. grundlæggere kom til at fastholde det grundliggende navn: Soelbiergselskabet - de bragte nu navnet til den hemmelige mester (Pater Peter), som latiniserede til Societas Montis Solis (S.M.S.) morfologisk set mesterformen (M.S.M.):
-: tre hele sammenhængende ord, som kan udtales som een afsluttet meningsytring i en given passende talehandlingssituation: Societas Montis Solis (S.M.S.)
-: tre sammenhængende ord hvis forbogstaver i regelret ForkortelsesReduktion (R.FR), altså med punktum efter hvert forkortet ord, danner følgende mønster: bogstav et - et andet bogstav (eller bogstav 1 igen) - bogstav 1 (igen): S.M.S.
-: tre ord hvis forbogstaver danner et symmetrisk mønstermæssigt system (S.M.S.) omkring en midterakse. -: Udtrykt som: X.Y.X. - eller som: Y.X.Y eller som: 1.2.1. eller 6.0.6. - eller i det tilfælde hvor det midterste bogstav falder sammen med det første (og det sidste) for eksempel: X.X.X. - eller: Y.Y.Y. eller 6.6.6. - Men altså hverken
X.X.Y.ellerY.X.Z.
Der findes blandt de således regelrette S.M.S.-termer tre slags:
Officielle termer for Societet og SkriftSystem (S.O.S.)
Officielle termer fra de tre S.M.S.-skrifter, fra M.M.M. og deres system
Uofficielle termer fra generalsekretærens øvrige skrifter - primært Per Olsen Parablerne (P.O.P.)
Endvidere findes der blandt de såkaldte medvirkede S.M.S. mål (M.S.M.S.M.) mindst tre: men mere om dét når det ses tydeligere - det kommer - kommer du?
*
1. Bogstaver med punktummer imellem udtales adskilt, for eksempel: ekstraterrestrisk biologisk entitet (E.B.E.) udtalt: "[e be e]", eller måder og måder (M.O.M.) udtalt [æm o æm] - den danske konsonantudtale følges*, den danske vokaludtale for vokalerne anvendt i det oprindeligt forkortede ords udtale følges**.
*
mutativ iteration og iterativ mutation:
-: start ændring stop (S.Æ.S.) - ja ja ja (J.J.J.) - ve I va (V.I.V.) ?!?
Så længe formen givet under punkt 0 holdes, ja så kan termen udvikles: for eksempel i dette skrift her: (S.SBS.S.), (TT.MM.TT.), (TM.TM.TM.).
Bogstaver samlede uden punktummer udtales samlet, for eksempel:
supertekstsystem (STS) udtales:
"[æstæs]" eller EngramRealeaseErfaring
(ERE) udtalt: "[ere]".
Konsonanternes støttevokal kan erstattes med en før og efterkommende anden
vokal (eller støttevokal), som i de to givne eksempler ovenfor, men ikke som
givet her: FLF udtalt: "[æfælæf]" og ikke: "[æflæf]".
I kombination af 1 og 2 udtales: for eksempel SU.S. altså
[su es] og ikke "[æsu
es]".
4. &: et-tegnet, og-tegnet, udtales: "[å]" på dansk "[æt]" på dansk-latin, mens "og" udtales som et tydeligt og. Altså: Kunst & Kultur (K. &. K.) udtales: "[kå å kå]" på dansk og "[kå et kå]" på dansk-latin, mens mod og mening (M.O.M.) udtales: "[æm o æm]".
Dialektik modstiller også omkring en midterakse, den indeholder dog syntesepunktet, hvor dialektikkens tese og anti-tese frembringer den nye fremtrædelsesform, derfor regnes S.M.S.-termer med et 'og' eller '&' som en slags børn, forstadier eller tilbage-muterede, iterativt degenerede former, der dog har sine operationelle fordele.
*
Det regnes for god tone ofte, og altid i tvivlstilfælde, at anvende "det vil skrive"-formularen eller "der menes dermed (D.M.D.)"-formularen efter en S.M.S. forkortelse. Altså for eksempel:
"S.M.S. det vil skrive Societas Montis Solis (S.M.S.)"
eller:
"S.M.S. der menes dermed (D.M.D.): Scripta Magica Selecta (S.M.S.)".
Enhver kan naturligvis frit opfinde lignende termer og omforme reglerne efter forgodtbefindende, sådanne termer vil dog kun kunne betragtes som dialektale mutantiske diakronier (D.M.D.) henført til en given (og velkommen) reformatorisk S.M.S.-sprogbruger.
Enhver der derimod frit opfinder lignende orddannelser (O.L.O.) indenfor hergivne instruktioner (I.H.I.) vil kunne betragte sin begrebsdannelse (B.S.B.) som samspillende sprogbrugersynkronisk selvstændighed (S.SBS.S.).
Under udarbejdelsen af S.M.S.-teksterne regnedes det for:
-: helt fint når S.M.S.-termen opstod af sig selv, det regnedes for:
-: fint når en kompliceret ordsammenstilling fandt en bedre mere præcis formulering via en S.M.S.-term
-: fint nok når en næsten oplagt begrebsdannelse med vilje blev formuleret som en S.M.S.-term
-: ufint når skriveren bevidst søgte at skabe S.M.S.-termer - disse blev alle siden strøget.
6. Det regnes ikke for fint at kunne formularerne udenad, det regnes for fint at kunne finde dem og at kunne anvende dem korrekt, når man har brug for dem.
Under læsningen regnes det for fint, at stoppe lidt op ved en S.M.S.-term:
-: HVILE: nu kommer tid til lige at lægge anstrengelsens energi til hvile, for nu kommer et pusterum, -: tekstens tankegang, dens diskurs krydses for et øjeblik af en overliggende højere oktav (O.H.O.)
-: LEG: nu kommer teksttætte meningsmættede tanketosserier (TT.MM.TT.) som giver lidt nydelsesfuld underholdning, -: skrivere har nok altid leget med ord og på mange mærkelige måder (M.M.M.)
-: SØVN: nu kommer lidt drømmekompenserende glemselstung dårekistesnak (D.G.D.), mens tekstpensumtydningen (TPT) og tekstpensumtilegnelsen (TPT) strukturer sig i den ubevidste del af tilegnelsesprocessen hos læseren (lytteren)
-: NYT MORGENGRY: og når legen ender, når man fuldt mestrer den pågældende term har man ikke blot forfrisket sit humør, forfinet sin henrykkelse og opladt sin sindkropsjæl (SKS) - men man vender dertil energisk glad entusiastisk (E.G.E.) tilbage til den oprindelige teksttydningstilstand (TTT).
Det regnes for fint og rigtigt, at læse (og at oplæse) S.M.S.-termer som det fremgår:
-: Først en tekst med en korrekt formuleret konstruktion (K.F.K.) og dernæst dens forkortelse rigtigt udtalt, derefter vender man tilbage i teksten til der hvor termen begynder og læser den nu igen, denne gang med forøget viden og forståelse for dens form og hvad formen kan indeholde nu springer man så forkortelsen over og går videre i teksten:
(tekst):
(... Først en tekst med en korrekt formuleret konstruktion (K.F.K.) og dernæst ...)
[oplæsning]:
[føerst eæn tækst mæ en kårægt fårmulerd kånstruksjon (kå æf kå) kåregt fårmulerd kånstruksjon å dærnæest ...]
At mange formularer lyder ens og ser ens ud, indtil de forklares med 'det vil skrive'-formularen eller 'der menes dermed (D.M.D.)'-formularen betyder ikke, at de kan, bør, må, skal sammenblandes:
-: Det regnes for uvidenskabeligt og uvidende at påstå; at der findes et sammenfald ene på grund af sammenfaldende forbogstaver i forskellige betydningsdannelser
-: Det regnes for uvidenskabeligt og uvidende at overse, når der findes en sammenfaldende begrebsdannelse ene udfra de sammenfaldende betydningsdannelser.
Multiordinalitet - pluralisme: mange betydninger, informationsrige bærebølgedata, ikke: singularitet - populisme - kun singulære stadevektorforfald hvis slutningstilstande betegner multiordinale betydningsstrata (B.M.B.).
8 (00). Interesserede læsere, som vil forstå S.M.S. termernes genesis altså deres oprindelse, henvises til
Tsk Tsk-formularen;
Hrumpf-formularen;
Uakk-formularen
i mange om end ikke alle udgaver af danske Disney-tegneserier.
Grønspætternes
system i samme skriftserie (S.SS.) inspirerede dertil Skriveren og Arbejdet, om
end enhver kan se de ganske åbenlyse forskelle.
I en anden lignende barnagtig litteratur (L.B.L.) vil den velbelæste læser nok huske en samtale eller to Alice førte, dels i Æventyrland dels Bag Spejlet, en Snark eller to dertil ...
Dertil bør den textudlægningstrænede (TUT) ikke overse det faktum, at det elektroniske dataspredningsmirakel (D.E.D.) gør oprindelse og ejerskab til flydende sværtfatbare former (F.S.F.):
-: Her virker S.M.S. TermIndexTabulering (TTT) som en realistisk reelt rimelig (R.R.R.) TradeMark TextMeaning TagMeter (TM.TM.TM.) for nu at skrive det på det i disse år stadig så populære internationale standardengelsk.
Dertil skal man heller ej glemme det faktum, at det ovenstående nævnte dataspredningsmirakel netop anvender en meget høj frekvens af akronymer - ofte med transistorisk betydning eftersom teknologien udvikles - i den gamle industrielle verden og endmere førhen endda (E.F.E.) bragte yderligere data yderligere parametre - yderligere byrder, - modsat nu hvor frasortering fremmer forståelsen (F.F.F.):
-: Her bliver S.M.S.- og P.O.P.-termen en slags Venligsindet ForbundsFælleFormet Vane (V.FFF.V.) - man kender den jo - og behøver ikke at gøre mere ved det - med mindre man føler sig oplagt til ordleg (O.T.O.)
Ej heller skal det genesiske rodnet lades uomtalt, som fæstner sig i den voksebund hvor barnetroens mirakelberedskab (B.MB.) venter, forventer at noget særligt, noget andet, en underbevidst strøm, en ubevidst tale, et gudeord hvor blomsterpragten bugner (BP.B.), om blot man lader det ske ...
Mange flere forhold spillede ind ...
Da generalsekretæren studerede sig til magister i litteraturvidenskab hed den københavnske litteratklubs tidsskrift Kultur & Klasse (K.&.K.).
... dertil ikke eet ord mere om Ordo Templi Orientis (O.T.O.).
Til slut skal man ikke overse, at generalsekretæren faktisk havde accepteret Lovens Bog, og som følge af denne sin accept betragtede tekst som magisk og lod teksten råde, så længe den respekterede sin forfatters rettigheder.
9. (000) S.M.S. det vil skrive Societas Montis Solis (S.M.S.) følte sig ikke i tvivl om, at disse termer ville medvirke indgående til at skabe den nye sværgende magiske skole (S.M.S.), samt vil kunne træne Læserens hjerne til at fungere i denne for nu endnu (N.EN.) moderne tid.
(At de fleste oprindelige ord, engang kom som termiske forkortelser regnes ikke for et standpunkt alment støttet af Alternative Antikvarer eller andre grupper under Societet Societas Montis Solis (S.M.S.) - selv om flere synes det lyder som et skægt tankespind (S.TS.).
[TOP]
------------------------
Note 1. Dansk konsonantudtale i øst-dansk år 2002 e.v.
Konsonant, altså med en lyd, eller 'en medlyd' kan ikke siges alene men må have en lyd med, mindst en vokal, enten udtalt efter lyden (som med B, D, G) eller før lyden (som med F, L, N)
B [be] | C [ce] | D [de] | F [æf] | G [ge] |
H [hå] | J [jåd] | K [kå] | L [æl] | M [æm] |
N [æn] | P [pe] | Q [qu] | R [er] | S [æs] |
T [te] | V [ve] | W [we] | X [æx] | Z [zæt] |
A |
E |
I |
O |
U |
Y |
Æ |
Ø |
Å |
De danske vokaler (mundtligt):
øst-dansk år 2002 | |||||
UnderKæbe ned-op | @ | ||||
UnderKæbe ud-op | u | o | å | & | # |
OverKæbe op-ud | y | ø | ö | $ | |
OverKæbe op-ned | i | e | æ | ä | a |
Mund |
kort vokal | lang vokal | stødvokal | ||||||||||||
Under |
@ tak | @ Ahmet | @ barn | ||||||||||||
Under ud-op |
u | o | å | & | # | uu | oo | åå | & | u | o | å | & | # | |
bus | mor | må | går | nok | huse | kjole | skåne | årlig | mus | sol | sål | gå | tår | ||
Over op-ud |
y | ø | ö | $ | y | ø | öö |
$$ |
y | ø | ö | $ | |||
pyt | møl | skøn | tørst | lyse | løse | høne | gøre | by | køn | bøn | før | ||||
Over op-ned |
i | e | æ | ä | a | i | e | æ | ää | a | i | e | æ | ä | a |
mit | det | sæt | lær | han | mine | hele |
læse |
nære | vane | min | ske | skæg | nær | bad |
[TOP]