Engletro fra Olderdag

Hvis man vil have et dybt vidunderligt og virkeligt (V.O.V.) forhold til englenes verden, en tæt relation som bringer én nærmere til sit indre oprindelige selv, så kan man prøve at forestille sig, at man står ude i en ørken. Man står der ikke alene og man ved, hvor vandet løber, hvor det grønne græs findes, men man står som i ørkenen.

Lidt efter lidt kan man nu vågne op til den virkelighed, man ved findes der: vennerne, vejen til brønd og flod, mark og dyr -: sjælens indre oase.

Paradiset som menneskene skal vende tilbage til - ved tidernes endelige fyldige ende (E.F.E.) - paradiset som aldrig blev helt tabt, som lever i Den Algode Guds velsignelse og som vogtes af englene.

Lad dem møde menneskene og lad dem langsomt og sikkert bringe dem til erkendelse af det indre paradis, den genfødte fred som løser dødens lænker (L.D.L.): Den jødisk-kristne pant.

Men inden tankerne nu helt forlader ørkenens fangergreb (F.Ø.F.), så vid, at videnskaben fra oldtidens ældste potteskår og kileskrift véd, at Babylons og Mesopotamiens tidligste mennesker (M.T.M.) forestillede sig:

at ethvert menneske havde to engle, en god og en ond, som vejledte og fristede det.

Supplement 4.0a

Englene efter Babylon

Mange "moderne" mennesker kendte dette motiv fra for eksempel Disneys og andres tegneserier. Men for de tidlige semitiske oldtidsmennesker stod (S.O.S.) der en konkret erfaring bag disse to, nemlig: den store golde ugæstfrie ørken, hvor dæmonerne huserede, og oasen, senere bystaten ved floden, hvor paradisets engle regerede.

Man siger i forskningen; at morallæren, læren om Den Ene Almægtige Gud og om det onde og det gode kom ind i den semitiske tanke fra tiden (T.F.T.) for det babyloniske fangenskabs budskaber  (B.F.B.) og frem til Zarathustra- og Maizdan-læren, den sidste folkereligion i Persien inden området overgik til al'Islam.

Fra Persiens oldtidsmonumenter og fremover kender videnskaben mange af de vingede englelignende væsener (V.E.V.).

Disse vingede åndelige væsener (V.Å.V.) som man dengang og nu forestiller sig kan overstige tyngdeloven ved intet at veje, kan overstige tiden ved altid at eksistere, kan overstige afstanden ved at bestå af ren energi, kan overstige personligheden ved kun at optræde som formålsrettede aktører, altså kan overstige menneskelige begrænsninger: Guddommens budbringere.

Hen på Moses' tid i Ægypten lærte man så - efter overleveringen - at anvende disse vingede kræfter til menneskets bedste.

Hvor Mesopotamien gennemlevede (og stadig gennemlever) evigt omvekslende tider med krise, krig og ondsindet kamp, skabte de gamle ægyptere et samfund, som forblev relativt stabilt i årtusinder. Så man fik tid til at arbejde med de guddommelige væsener, og på Moses' tid stod sådanne videnskaber højt udviklede, nok til at han, som indviet Mester, kunne gennemføre sit projekt med succes, og nok til at englebesværgeren Salomon og senere Salomonisk Traditions System (S.T.S.) kunne spire frem styret under Slangestaven (S.U.S.) for hans fod (F.H.F.).

Supplement 4.0b

Magiske engle

I den Salomoniske tradition anvendes såvel de gode som de onde englekræfter: Begge slags bundet under Herren, Gud, Tetragrammaton, altå Jehova (IHVH) til at udføre forskellige praktiske ting for mennesket. Mange mener; at de overleverede påkaldelser og 44 segl stammer helt tilbage fra Salomon selv, andre tilskriver senere tider æren.

	Man ved; at allerede magi'erne, den gamle Zarathustra-tros stærke præster, kendte til bevidst at fremmane og at befale over vingede væsener fra ildens verden. Et pragtfuld træk ved engleverdenen kommer jo af, at disse væsener, som står så helligt højt hævede (H.H.H.) over menneskelige begrænsninger, samtidigt eksisterer for menneskehedens skyld, de virker som legekammerater fra Guddommen i den oprindelige tro på to personlige engle, og de virker som tjenere for kongen, efterhånden som de første bystater bliver herskere over stadigt flere mennesker.

Det billede af englenes verden som al'Islam udvikler, og som kristendommen udvikler, synes i høj grad præget af, at samfundene nu fra oven af blev styret af storkonger (S.A.S.) med mange tro undersåtter.

Supplement 4.0c

Engles hierarki og bureaukrati 

Måske stivnede de ældre semitiske tankesystemer (S.TS.) i Mesopotamien og Ægypten i oldtidens første bureaukratier, mens det lille mere spændstige jødefolk, som ufrivilligt havde besøgt disse steder, udviklede deres engle-verden, og gav resultaterne videre til Kristendommen og Islam.

I hvert fald forsvinder ideen om de to personlige engle ud af videnskaben om engle (: angelologien) fra omkring Jesus-figurens tid. Hán bliver ligesom den altomfattende beskytter, der udrydder den onde samvittighed.

Supplement 4.0d

Angelos & Daimon

Ordet Engel, afledes af det græske Angelos, som betyder "en budbringer". Ordet Dæmon afledes af Daimon, som i den græske tradition oprindeligt betød godartede personlige ånder, vejledere som for eksempel Sokrates' berømte daemon, altså noget nær den personlige engel, der kendes fra den oprindelige form.

Vil man derfor forene sig med den fuldkomne tætte forståelse (F.T.F.) af englevæsenets oprindelse, kan man nu forestille sig; at man har indgået en art pagt, en kontrakt med Gud, som giver kontakt til Gud.

Der synes faktisk her ikke så langt til shamanens mere måske dels primitive måske dels individualistiske tænkning, shamanen slutter en pagt med et naturvæsen for at få herredømme over naturen, den, som træder ind i englenes verden, slutter en pagt med et spirituelt væsen, der giver adgang til åndernes rige.

Forestiller man sig nu dette urvæsen på vej væk fra ørkensandets brændende ødemark (Ø.B.Ø.) af golde flader og bølgende sand, forestiller man sig dette væsen, selvet, på langsom sikker vej ind mod oasen, byen på højen ved floden, urfloden som flyder gennem alt.

Forestiller man sig dette væsen fyldt af opstemt hellig ærefrygt, fyldt af en flyvende frydefuld fornemmelse (F.F.F.); et menneske som indser; at der findes, virkelig findes, en spirituel verden, et åndeligt samfund hvor Gud og Englene har forordnet alt, - selv det som man ikke kán begribe og det som ingen forstår, - har forordnet det således, at man selv og alle andre kan komme til deres salighed og fred.

Salighed, fryd og fred (F.O.F.), sådan lyder "budbringernes" bud, deres glade tidende til den som har fulgt, - som menneskehedens urtidsvæsen har fulgt, - den højere impuls: kærligheden til Gud, vandringen fra det golde dødbringende til frugtbar livgivende fylde (F.L.F.), kald dét hvad der nu synes at passe bedst for den, som hár forstået det.