Supplement 4.3

De 9 Ordener af Engle

Supplement 4.3a

Første Hierarki Første Orden: Serafer

Næste

NAVN:
Det 1. Hierarki:
Den Himmelske Triangels Ordener

Seraf. Tegning: Palle Schmidt Design: Per Olsen

GUDSNAVN: Ehie Asher Ehie (Eheieh)

BETYDNING: Jeg er den jeg er
(Her er jeg)

LIVETS TRÆ: Kether (Kronen)

Den 1 Orden:
Forsamlingerne over Afgrundens Slør
Serafers Orden
De Brændendes Orden

RODLYD IND:

Ingen

RODLYD UD:

Alef Beth Gimel

KRISTENDOM: Treenigheden

SEPHER YETZIRAH: Beundringsværdig Intelligens

TID: Nutid. Sekunder, minutter, timer

FARVE: Hvid. Hinsides Farve

RUM: Frem/Tilbage indenfor rækkevidde. Dybde

ART: Ild. Renselse. Oplysning.
Nær Gud

BEVIDSTHED: Intelligens om det øjeblikkelige

OBJEKT: Kronen. Gloriens Lys

De højeste engle i Himmelens Hierarkier kaldes Serafer, af det hebraiske Seraph, En Ildfuld Slange. Seraphim, Ild-Slangerne som står eller svæver rundt i cirkler og kugler omkring Gud. Bibelens "Esajas 6:2-3" siger:

"Serafer stod oven over ham. Hver af dem havde seks vinger. Med to holdt de deres ansigt dækket, og med to holdt de deres fødder dækket, og med to fløj de omkring. Og de råbte til hinanden og sagde: "Hellig, hellig, hellig er hærstyrkers Jehova. Hele jordens fylde er hans herlighed.".

Serafernes råb. "Hellig, Hellig, Hellig" (H.H.H.) kendes som trisagion. Hebraisk: Kadosh, Kadosh, Kadosh. Man siger, at Seraferne repræsenterer Kærlighed, Lys og Ild. I fortsættelsen af "Esajas 6:6-8" udrenses profetens synd da også med brændende, levende kul på læberne, og Seraferne, de fjerdulgte, skjulte slanger, står for denne prøvelse og renselse af profeten, det skælvende menneske stedet foran den Åbenbarede Guds Åsyn (Å.G.Å.).

Jødiske traditioner diskuterer om de Tjenende Engle danner en underorden af de højeste Serafer, eller om de kommer længere nede i hierarkierne. Udfra "Hebræerne 1:7" bliver det gerne de Tjenende Engle i rollen som ildfuldt brændende inderlighedskræfter (I.B.I.), som den kristne tradition regner med:

"Og han gør sine engle til ånder, og sine offentlige tjenere til en ildslue.".

"Enochs Bog" nævner 4 Serafer, livslysets 4 kærlighedsfloder, men traditionen har naturligvis fundet flere. Blandt andet udgør Serafernes Orden én af de ordener Satan skulle have deltaget i inden sit fald. I hvert fald viser Profeten Esajas at De Ildfulde Seraf-Slanger priser Guds Herlighed, fordriver brøde og soner synd.

Esajas har det eneste sted i "Bibelen" i "Det Gamle Testamente" som direkte nævner Serafer, men et andet sted anføres ofte, nemlig "4. Mosebog 21:6" de frygtelige giftslanger som Jehova sendte til udryddelse af de vantro.

Endelig findes der i "Åbenbaringen 4:8 " en beskrivelse af "de fire levende skabninger". Her gives den kristne Serafbøn:

"Hellig, hellig, hellig er Jehova Gud, den Almægtige, han som var og som er og som kommer.".

Ved yderligere påkaldelse af disse engle og dette det højeste hierarki, studeres blandt andet " 3. Mosebog 4:12" og "5. Mosebog 31:15". Serafenglenes trefoldige salmesang (S.T.S.) siges at lyde som et løvebrøl i menneskelige øren, legender siger, at Adam blev renset ved Ildsøen af Serafer, før han kunne fremtræde for Gud Herren. Pseudo-Dionysus skriver at Seraphim betyder De Brændende, og fortsætter henført (efter Davidson):

"Den evige bevægelse rundt om de guddommelige hemmeligheder, heden, dybden, den kogende lidenskabelighed fra en konstant omdrejning som ikke kender hverken efterslæb eller afvigelse, magten til effektivt at hæve deres underlegne til deres ligeværdige, ved at elske dem med den samme lidenskabelighed, den samme flamme og den samme hede.".

I kristen logik henviser man gerne til "Kolossenserne 1:16" hvor den usynlige Gud nævnes som skaber af de himmelske og jordiske hierarkier, og i traditionen rangerer Seraferne højst, da de jo i følge Bibelen står nærmest Gud, og ustandseligt priser Guds Hellighed. Selv om de manifesteres i Kether, altså hinsides farve, giver man dem gerne røde dragter, som symbol for deres brændende kærlighed.

I såvel Messe som Nadver anvender kristne præster stadig trisagion, og stemmer således ind på hvad mystikere har kaldt "Skabelsens Sang", "Kærlighedsvibrationen" den direkte forbindelse til Gud.

[OP]

Seraf - 1. Hierarki 1.Orden

Seraf Tegning: Carla Iacobone Design: Per Olsen

Kendetegn:

Et kendetegn ved Serafer: deres mange øjne på såvel kroppen som vingerne. Øjnene ser dels på Gud Herren, dels overvåger de, at Herrens Hellighed holdes i hævd. De har altså 3 par vinger, og man har afbilledet dem med slangekrop. De har endvidere fire ansigter, et i hver retning. De kan holde bogruller, tænger med glødende kul, slangestave, æg, æg med slanger om, hjerter, hjerter med slanger om, klokker, bølgende lys og savtakkede lyn, hejseværk og andre tov med tre ender.

Stikord:

Brændende Kærlighed. Renselse. Indvielse. Rådgivere. Nærhed. Hellighed. Vision. Det Himmelske Øje. Det øverste. Det perfekte. Det oprindelige. Skaberkraft. Indsigt. Fornyelse. Foryngelse. Den skjulte slange sammenrullet til spring. Kundalinikraften. Flammen i hvert menneskehjerte

Affirmationer:

Alt i tilværelsen virker helligt
Også ... danner en del af helligheden
Selv ... udgør en del af herlige Guds hellighed

Jeg elsker mig selv og min næste
med en brændende lidenskabelig kærlighed. 
Kærligheden udspringer af,
at jeg indser de hellige mysteriers sande natur,
så vidt det står mig muligt.

Alle dårlige tanker,
enhver synd imod min vilje til kærlighed 
renses ud. Forsvinder ud af mig 
drevet bort af Serafernes sang:

Hellig, Hellig, Hellig:
Kadosh! Kadosh! Kadosh!

[OP]

Supplement 0.3AZ

Encyclopædiserede SerafEngle (E.SE.)

[OP]