¨

Generelt har disse faldne engle faktisk antaget en form, som i nogen grad afspejler den tid de fremmanes og fremstilles (F.O.F.) i. De Plancys fremragende tegner, M. L. Breton, som dæmonologien lige siden i høj grad har ladet sig inspirere af, forestillede sig dæmonerne noget mere troldeagtige, end man gør i dag.

De Plancy byggede på de traditionelle kilder og indtil disse ruller fra S.M.S.-manifesteringstiden havde ingen tegner evnet eller vovet at tegne nye "dæmonogrammer". I traditionen udstyres dæmonerne alle med kendetegn som angiver deres specielle natur.

Mammon, for eksempel, (som mange mener nævnes i "Matthæus 6:24 " og i "Lukas 16:13 ") ses som en lille vindtør mand, klædt ud som en fattig stymper, der sidder og gnider sig i hænderne på sin velvogtede skattekiste (S.V.S.).

Mamon kan nok i nogen grad siges at have overtaget Satans rolle som 'Verdens Hersker' nu om dage ved slutningen af det første århundrede af Tiden - altså den tid der i disse ruller kendes som S.M.S.-manifesteringstiden:

Mammon

Beskrivelsen af dæmonerne skylder man de i nogen grad ivrige tyske teologer i den store reformations år, hvor forskere, som vel især Wier i Tyskland, affattede omfattende dæmonografier. Djævlene blev omhyggeligt beskrevet og senere tiders illustratorer har fulgt recepterne fuldstændigt (F.R.F.).

Da den store franske angelolog og dæmonograf, Collin de Plancy, udgav "Helvedes Leksikon" (fransk: "Dictionaire infernal") i 1800-tallet e.v. fulgte han alligevel op - som god katolik - om den protestantiske forskning fra 15-1600-tallet e.v.. - Først her og der i disse ruller har nye dæmonogrammer set dagens lys - dette i forbindelse med overgangen til endnu en "ny verden".

Der synes grund til at forholde sig varsom, når talen falder på Helvede og dets Beboere. Til alle tider har mennesker følt sig tiltrukket af disse væsener, og sproget har alt, alt for mange tilsyneladende sandheder, som hverken har relevans i dagligdagens virkelighed eller i det guddommelige verdenbillede. Mammon kendes for blandt andre følgende lodrette løgne: "Penge er nødvendige", "Uden penge går det ikke", "Enhver kan købes for penge", "Alle vil gøre alt for penge", "Mennesker tænker kun på penge", "Penge kan købe én alt" og lignende svigagtige forsøg på at sætte guld, købsværdi og bytteværdi i stedet for den kærlighed Gud har bestemt som mennesketlivets fylde.

Letsindige dårer blandt menneskenes børn (B.M.B.) har dog alligevel ofte i dumhed eller ved Guds prøvelsers egenskab, en overgang troet, at de havde valgt rigtigt, når de gav sig i de Faldne Engles vold. De har set deres egoistiske ondskab og materialistiske grådighed, som noget der fremmer livets fylde (F.L.F.). 

Med velstandsstigningen i denne for S.M.S. så manifesteringsrige tid, har Mammon dog fået en mere tilbagetrukken rolle, mens nu Belphegor og Molok ("3. Mosebog 20:1-5 " og "Jeremias 32:35 ") tjener Satan i arbejdet med at gøre menneskhedens ledere og deres lede lejesvende og ludere til disse velkendte forrykte idioter i dæmonerne lænker.

Mamon - Pengedæmonen

De dør dog aldrig - selv efter et såkaldt lykkeligt liv - uden i hjertet at have opdaget deres store fejltagelse og dermed deres fortabelse og menneskelige fallit.  

Men når den sande Guds Tjenere og Jesus Kristi hengivne venner har fundet dyb sjælefred og inderlig kærlighed, har de dæmoniserede mennesker kun fundet evig og uslukkelig sanselig lysthunger stimuleret af et forvredent, perverteret og menneskebundet tankespind underbygget af overflødig indsigt i timeligt forgængelige forhold.

Og disse fortabte pengegridske sjæle kan altid let genkendes på deres småligt indskrænkede rester af intelligens medsamt deres evigt selvhævdende bulder uden realitet og relevans. Formularen om tilgivelse virker, om end den kan blive svær at anvende nok især overfor Mamons usalige og faktisk bundulykkelige slaver, om de nu findes i staternes privatejede nationalbanker eller i deres overfyldte fængsler, fangelejre eller krigsscenarier.

For det absurde krav om guldindveksling og værdisættelse af alle ting - pengeværdierne som varespejlet i hvilket det daglige brød fortjenes eller fortabes i hvilket livet leves i overflod eller fattigdom - har ført til ødelæggelse af naturens miljøer - både planetens og de menneskelige, og det koster ...

[TOP]