Lukas starter sin beretning om de fyrretyve dage i ørkenen i sit 4. kapitel, og med en forudsigelse om englenes beskyttelse  i"Lukas 4:10".

Djævelen nødsages til at forlade Mesteren i "Lukas 4:13 ".

Jesu pointe bliver jo netop; at magten over de onde kræfter virker som intet i sig selv, og at kun pragten og glæden ved at stå indskrevet i himlene regnes værd at finde fornøjelse i.

Selv om mange i de dage betragtede heksesabbat og dyrkelse af Leonardo, Den Hornede, som en moderne religion uden de helt store synder og udskejelser, og da heller ikke forfaldt til de helt store synder i denne tilbedelse.

Alligevel står selv i dag mange satanister og afskyelige troldfolk rede til at tilbede den sorte magis mester, Leonardo, "Den Hornede" og at kysse hans blottede endebalder (B.EB.). 

Det såkaldte blasfemiske kys eller det infernalske kys, et kys som også har mange mere vulgære navne og udfoldelsesmåder.

Disse fortabte deltager i den sorte messe bliver ofte berusede af vin og mystiske stoffer, og går det helt galt da også gale af blods- og drabslyst.

Leonardo har andre navne: Leonard i latinske sprog, i  Sydamerika: Baron Samedie, eller LørdagsBaronen, men han besværges stadig med de samme stumper af latin og katolsk visdom.

I norden ser man ham gerne som Cernunos, kelternes hornede Gud. Blandt moderne hekse kaldes han ofte blot 'Den Hornede', og blandes sammen med Pan og Priapus. Dyrkelsen af den jordiske mandlige avlekraft og det himmelske jordiske skød synes universel.

(TOP)