Kvadene

Vaftrudnirs Maala

Noder

Eddagal live radio-demo
Vaftrudnirs Maal vers 43-ud

 

 1     

 ODIN
Råd du mig nu, Frigg, jeg har rejselyst,
vil gå og gæste Vaftrudnir,
store frasagn og fortids runer
veksle med den alvise jætte.

 2     

 FRIGG
Jeg ønsked Hærfader her blev hjemme
i guders gårde;
thi ingen jætte tror jeg jævnbyrdig
Vaftrudnir at være.

Frølichs illustration til Vaftrudnirsmål

 3     

 ODIN
Meget fôr jeg, fristede meget,
prøvede magterne meget,
vide vil jeg, hvad Vaftrudnir
har i sine sale.

 4     

 FRIGG
Hil din udgang og atter din indgang,
hil de veje, du vandrer!
Din evne stråle, når, Slægters Fader,
ordkamp du ypper med jætten.

 5     

 FORTÆLLER
Fôr da Odin, sin ordkløgt at måle
imod den alvise jættes,
til hallen, som ejedes af Ims fader.a
Ind gik Yggb ilsomt.

 6     

 ODIN
Hil dig, Vaftrudnir, i hal er jeg kommen
for dig selv at se.
Først vil jeg kende, om kyndig du er
eller alvidende, jætte.

 7     

 VAFTRUDNIR
Hvem er den mand, som i min sal
kaster sin tale til mig?
Aldrig kommer du ud af vor hal,
er du ej visest af os.

Frølichs illustration 

 8     

 ODIN
Gavnrådc jeg hedder, er gangtræt kommen,
tørstig til dine sale,
trænger til ly og har længe faret,
giv mig nu gæstfrihed, jætte!

 9     

 VAFTRUDNIR
Hvi står du da, Gavnråd, på gulvet og taler?
Gå og tag sæde i salen!
Vi skal prøve, hvem i viden er størst,
gæst eller gammel taler.

 10    

 ODIN
Kommer een, som intet ejer, til en rig,
han tale til tarv eller tie;
altfor megen unødig snak
gavner ej hos en ildvorn mand.

 11    

 VAFTRUDNIR
Sig, Gavnråd, du som på gulvet vil stå,
mens din sejr du søger,
hvad den hest hedder, der hæver Dag
evig over menneske-ætter.

 12    

 ODIN
Han Skinfaksi hedder, som hæver Dag
skær over menneske-sønner,
reidgoter hylder hin hest som den bedste,
stedse stråler hans manke.

 13    

 VAFTRUDNIR
Sig, Gavnråd, du, som på gulvet vil stå,
mens din sejr du søger,
hvad den hest hedder, som henter i øst
Nat over nådige guder.

 14    

 ODIN
Han Rimfakse hedder, som henter daglig
Nat over nådige guder,
fælder hver morgen miledråber,
det give dug over dale.

 15    

 VAFTRUDNIR
Sig, Gavnråd, du som på gulvet vil stå,
mens din sejr du søger,
hvad åen hedder, som adskiller
jætters og guders grund.

 16    

 ODIN
Ifing hedder åen, som adskiller
jætters og guders grund,
åbent skal den rinde i evige tider,
den å bærer aldrig is.

 17    

 VAFTRUDNIR
Sig, Gavnråd, du som på gulvet vil stå,
mens din sejr du søger,
hvad sletten hedder, hvor i slag skal mødes
Surta og de sæleb guder.

 18    

 ODIN
Vigridc hedder sletten, hvor i slag skal mødes
Surt og de sæle guder.
Til hver side er der hundreded raster.e
Sletten er valgt til slaget.[i]

Frølichs illustration

 19    

 VAFTRUDNIR
Vis er du gæst! Vel, sæt dig hos jætten!
Vi vil sidde sammen og tale.
I hallen vædder vi hovedet på,
hvem af os er ypperst i visdom.

 20    

 ODIN
Sig mig for det første, da man siger, du er vis,
hvis, Vaftrudnir, du ved det,
hvordan jorden og himlens hvælving blev til -
kundgør det, kyndige jætte!

 21    

 VAFTRUDNIR
Af Ymirsa jættekrop jorden blev skabt,
bjergene af hans ben,
himlen af iskold hovedskal,
blodet blev til hav.

 22    

 ODIN
Sig mig for det andet, da man siger, du er vis,
hvis, Vaftrudnir, du ved det:
Hvorfra kom Måne mennesker over
eller Sol til syne?

 23    

 VAFTRUDNIR
Mundilfari - han er Månens fader,
og Sol er datter af samme;
himlens hvælv skal de hver dag befare,
aldre til årtælling.

 24    

 ODIN
Sig mig for det tredie, da man siger, du er vis,
hvis, Vaftrudnir, du ved det,
hvor Dag kom fra, som drager over folket,
eller Nat med Næde. b

 25    

 VAFTRUDNIR
Delling kaldet - han er Dags fader,
og Nat blev Nårvi båren,
Ny og Næ skabte nådige guder,
aldre til årtælling.

 26    

 ODIN
Sig mig for det fjerde, da man siger, du er vis,
hvis, Vaftrudnir, du ved det:
Hvorfra kom Vinter og varm Sommer
vel til vise magter?

 27    

 VAFTRUDNIR
Vindsval kaldet - han er Vinters fader,
og Svasud er Sommers,
(Vindsval er Vasuds søn
ætten blev ond og kold.)

 28    

 ODIN
Sig mig for det femte, da man siger, du er vis,
hvis, Vaftrudnir, du ved det:
om aser eller om Ymirs yngela
var ældst i olddage.

 29    

 VAFTRUDNIR
Utallige år før Aserne skabte
jorden, blev Bergelmirb båren;
Trudgelmirc var tursens fader,
ham Aurgelmira avled.

 30    

 ODIN
Sig mig for det sjette, da man siger, du er vis,
hvis, Vaftrudnir, du ved det:
Hvor Aurgelmir af al den yngel
først kom fra, kyndige jætte?

 31    

 VAFTRUDNIR
Af Elivagerb stænked edderdråber,
de voksed og vorded til jætte,
deraf er alle vore ætter komne
og derfor vrede og vrange.

 32    

 ODIN
Sig mig for det syvende, man siger, du er vis,
og at, Vaftrudnir, du ved det,
hvordan han fik børn, den bistre jætte,
da han ej fik hos gygenc gammen?

 33    

 VAFTRUDNIR
Op under rimtursens arm, er der sagt,
mø og mand vokste;
den alvise jættes ene fod avled
en seksho'det søn med den anden.

 34    

 ODIN
Sig mig for det ottende, man siger, du er vis,
og at, Vaftrudnir, du ved det,
hvad først du mindes, hvad først ved!
Alvis er du, jætte!

 35    

 VAFTRUDNIR
Utallige år før aserne skabte  
jorden, blev Bergelmir båren.
Det mindes jeg først, at den fortidsvise
jætte blev bragt i båden.[ii]

 36    

 ODIN
Sig mig for det niende, man siger, du er vis,
og at, Vaftrudnir, du ved det:  
Hvorfra kommer vinden, som ad voven farer?
Aldrig ser man ham selv.

 37    

 VAFTRUDNIR
Ligsvælger hedder ved himlens ende
een i ørneham,
jætten, hvis vinger vinden sender
ud over alle folk.

 38    

 ODIN
Sig mig for det tiende, da skæbnens veje,
for guder vel du ved,
hvorfra Njård kom ind mellem asernes sønner
- han har utalte hove og altre -,
er ej dog af aser avlet.

 39    

 VAFTRUDNIR
I Vanehjem skabt af de vise magter
gaves han guder som gidsel;
når tid er endt, skal han atter komme
hjem til de vise vaner.

 40    

 ODIN
Fortæl for det ellevte, hvor tunenea er,
hvor mænd skal mødes daglig,  
modhelt kåre, fra kampen ride  
og sidde forsonede sammen.

 41    

 VAFTRUDNIR
Alle ejnherjerb skal i Odins tun  
hinanden hugge hver dag,  
modhelt kåre, fra kampen ride  
og sidde forsonede sammen.[iii]

 42    

 ODIN
Sig mig for det tolvte, hvis skæbnens veje
du godt for guder ved:
Godt kender du jætters og guders runer,  
du siger sandhed derom.

 43    

 VAFTRUDNIR
Om jætters gåder og guders runer
kan jeg dig sandhed sige,
thi jeg har været i verdnerne alle,  
i ni verdner neden for Niflhel,c
derhen går fra Hela de døde.

Frølichs illustration

 44    

 ODIN
Meget fôr jeg, fristede meget,  
prøvede magterne meget:  
Hvem lever, når det lider engang  
mod vår efter fimbulvinter?b

 45    

 VAFTRUDNIR
Lif og Lejftrasirc i løn skal leve  
skånet i Hoddmimirsd skov.  
Maden, de nyder, er morgenduggen,  
ætter igen de avler.

 46    

 ODIN
Meget fôr jeg, fristede meget,  
prøvede magterne meget.  
Hvorfra kommer sol på den slagne himmel,  
når Fenrire har slugt den, vi ser?

 47    

 VAFTRUDNIR
Alfehjula skal avle en datter,
førend hun sluges af Fenrir.
Gylden skal ride, når guderne dør,
møen, hvor moderen red.

 48    

 ODIN
Meget fôr jeg, fristede meget,
prøvede magterne meget.
Hvem er de møer, som vidt over havet
haster med kyndig hu?

 49    

 VAFTRUDNIR
I tre mængder Mågtrasirsb møer
tørne over torp,c
livets eneste lykkediserd
er de, skønt jætteavlet.

 50    

 ODIN
Meget fôr jeg, fristede meget,
prøvede magterne meget.
Hvilke aser får gudernes eje i arv,
når Surts lue slukner?

 51    

 VAFTRUDNIR
De viede steder skal Vidar og Valia
bebo, når Surts ild slukner.
Modi og Magneb skal Mjållnirc eje,
når Vingnird ligger på valen.

 52    

 ODIN
Meget fôr jeg, fristede meget,
prøvede magterne meget.
Hvad skal ende Odins dage,
når aserne går under?

 53    

 VAFTRUDNIR
Ulven skal sluge Slægternes Fader,
ham skal Vidar hævne;
kolde kæfter kløver han kækt,
volder dyrets død.

 54    

 ODIN
Meget fôr jeg, fristede meget,
prøvede magterne meget.
Hvad sagde Odin sin søn i øret,
før sønnen på bålet bares?e

 55    

 VAFTRUDNIR
Ingen ved, hvad i olddage
din søn du i øret sagde.
Med dødsens mund jeg mælte om fortids
runer og Ragnaråk.
Jeg vædded med ord imod Odin selv,
du er ypperst i visdom af alle.

[TOP]

     a Om Odin, forklædt som Gavnråd, og hans dyst i visdom og viden med jætten Vaftrudnir. De to superkloge ordkløvere, kommer godt rundt i det oldnordiske mytologiske univers, indtil Odin listigt (og måske nok lidt svigefuldt) afslører sig og vinder.

     a Ims fader: Im eller Ym (Imr, Ymer) en søn af Vaftrudnir, også kending for blot "en jætte". o.a.

     b Ygg: kending for Odin. "Ygg den Skrækkelige", ordet "ygg" hedder på nudansk et "øg", en gammel hest. o.a.

     c Gavnråd: Gangråd (gang-rádr), kan betyde en vandrer men også én som råder for andres gang. o.a.

     a Surt: iIldens Herre, solen på sit højeste punkt. Sætter verden i brand ved Ragnarok. Verdens ødelæggelse ved Ragnarok kaldes "Surturs Brand". o.a.

     b sæle: salig, jævnfør tysk "selig", salig. o.a.

     c Vigrid: Det ene navn for sletten ved Ragnarok - det vigende ridt - det andet navn: "óskopnir", "det uskabte" eller "ufravigelige". "Oskopner den heder / der alle Guder skulle / Spydene svinge" Fafnersmål vers 15. o.a.

     d hundrede: 100 lig 100 i øst-oldnordisk, lig 120 i vest-oldnordisk, kaldes storhundrede. o.a.

     e raster: betyder oprindeligt en dagsrejse, senere blot en længere tur. Slag­markens mål: 120 * 120 dagsrejser. o.a.

     a Ymirs jættekrop: Urjætten Ymir af hvis krop jorden blev skabt, jævnfør den himmelske Adam (Adam Kadmos).

     b næde: Næet, næ-månen, når månen står i aftaende, den sorte måne.

     a Ymirs yngel: altså jætteslægten.

     b Bergelmir: Bjerggamle, skabelses (: kosmogonisk) jætte. Fra hvem alle jætter eller riser siges at nedstamme.

     c Trudgelmir: Trude lig styrke, Oldstyrken. Også en "kosmogonisk" skabelsesjætte, larmen i urskabelsen.

     a Aurgelmir: lig Ørgelmir, aurr lig "mudder", ursuppen, den ældste skabelsesjætte, se Ymer.

     b Elivager: Elivaga (kun i flertal Elivager) Underverdenens 11 "våger", floder, som forenes med det jorden omgivne, samt til Udgård, Jætteverdenen henhørende, ubefarelige ocean, som også undertiden får dette samme navn. Der findes 11 floder fra Jotunheim i det sydlige Midt-Norge til Uppsala, hvor Pelle mener kvadet stammer fra. o.a.

     c gygen: kvinden, den gamle heks, jævnfør nuværende færøsk folketro, Gandarkatling, den rusiske Baba-Jagga, i nogen grad ægypternes Nut & assyrernes Tiamat, samt hinduernes Kali. Dødsgudinden Hel i denne sammenhæng. Ordet findes i utallige afledninger i mange oldsprog, andvendes udfra sin græske form gyné i nudanske ord som "gynækolog" (: en specialist i kvindesygdomme o.a.

     a Tunene: efter ordet "tun" betyder et helligt sted og en slagmark, Valhals hellige slagmarker.

     b Ejnherjer: De afdøde krigshelte, Valhals hellige krigere. 432.000 i alt.

     cNiflhel: Dødens verden, den uskabte verden, det betyder "tågernes hjem". o.a.

     a Hel: Dødeverden og dens gudinde Hel (Lokes datter).

     b Fimbulvinter: Meget kold vinter, vinter uden vår. Vår eller Var, Brylluppets asakvinde, altså asynier.

     cLif og Lejftrasir: Overlever Ragnarok, i Mimirs skov, da den ikke berøres af Ragnarok.

     d Hoddmimirs skov: En månegud og hans have. I skoven bor Lif og Leiftrasir. De regnes for de to figurer i månen, og svarer til Bil og Hjuki. Odin pansætter sit ene øje, månen, til Mimir, solen bliver så hans andet, eller hans eget øje.

     e Fenrir: Fenrisulven, Lokis søn, som tog Tyrs højre hånd, da aserne bandt den i bånd.

     a Alfehjul: Lig solen, jævnfør Alvismal vers 17. Den gamle sol, hvis datter genfødes efter Ragnarok (og ved hver ny dag).

     b Mågtrasirs møer: nornerne, som kommer af jætteslægt, de tre månefaser. Jævnfør, at Mimir regnes for en jætte.

     c torp: en udmark, historisk en udflytterlandsby, oldnordisk thorp, gård, landsby, åben plads.

     d diser: gudinder, jævnfør Freyas navn Vanadis, her betyder lykkediserne lykkens gudinder.

     a Vidar og Vali: Odins to sønner som skal overleve Ragnarok.

     b Modi og Magne: Thors sønner, som overleve Ragnarok. (Modig og Mægtig).

     c Mjållnir: Thors Hammer. Mjølner.

     d Vingnir: Ving Thor, efter hans plejefader Vignir, den vingede, Thor hedder Hlorride efter sin plejemor, Hlora, hede, varme.

     e på bålet bares: Odins Søn, her Balder, som brændes med sit skib Hrignhorni, ringhornet ved sommersolhverv.

[TOP]

[i]. Vigrids Kvadrat lig 14.400 raster (Gudemål). Jævnfør Johannes Åbenbaring kapitel 21:16: "Og byen ligger som en firkant, og dens længde er lige så stor som dens bredde. Og han målte byen med rørkæppen, tolv tusind stadier; dens længde og bredde og højde er ens.". Det himmelske Jerusalems kvadrat, (jævnfør Valhal) lig 144.000 stadier (Menneskemål).

[ii]. Kværntræet lig verdenstræet lig polaksen, hvor en ny tid opstår. Tekstens oprindelige ord "lúdr" er fejlagtigt blevet opfattet som en båd, men betyder kværnstang, (mølletræ) på islandsk.

[iii]. Slutnote om krigernes kosmologiske talmystik.

[TOP]