|
||
Noder | ||
ALVIS | |
1 | BRED nu bænkene,
bruden skal hjem nu med mig i følge fare; det vil synes alle et ægteskabs-jag, hjemme venter mig hvilen. |
TOR | |
2 |
Hvem er du, fyr, med den
falmede næse? Lå du blandt lig i nat? Du tykkes mig nærmest en tursb at ligne, er ikke en bejler for bruden. |
ALVIS | |
3 |
Alvis jeg
hedder og har under jorden hjemme, og sted under sten. Jeg voved at gæste Vognherren, c ingen bryder sit ord. |
TOR | |
4 |
Bryde vil jeg, thi
bruden hentes først med faderens minde. Langt var jeg borte, da løftet blev givet af andre guder. |
ALVIS | |
5 | Hvem er den mand, der mener
at eje den livslysende pige? Du omflakker, som få kun kender! Hvem har bragt dig for dagen? |
TOR | |
6 |
Vingtor d
jeg hedder, og vidt har jeg vandret, jeg er søn af Sidgrani; e den mø skal du ikke imod min vilje bringe til brudefærd. |
ALVIS | |
7 |
Dit venskab vil
jeg mig vinde snart, og snart skal min bryllup stå. Ej bærer jeg savnet af den snehvide, møen skal være min. |
TOR | |
8 |
Møens elskov skal ikke dig
nægtes, vise gæst, kan du give svar på alt, hvad jeg spørger dig om ude fra hver en verden. |
ALVIS | |
9 | (Prøv kun, Vingtor, er du
videlysten, hvad dværgen duer til. De ni verdner har jeg vandret gennem og ved om hvadsomhelst). f |
TOR | |
10 |
Sig mig, Alvis, thi alt om skæbnen venter jeg, dværg, du ved, hvad jorden, slægternes såler træder, hedder i hver en verden. |
ALVIS | |
11 |
Hos mennesker Jord, hos aser Flade, hos vaner kaldes den Veje, hos jætter Grøn, hos alfer Groende, Strand hos de største magter. |
TOR | |
12 |
Sig mig, Alvis, thi alt om skæbnen venter jeg, dværg, du ved, hvad himlen, (folk over hoved finder), hedder i hver en verden. |
ALVIS | |
13 |
Himmel hos mennesker, Hvælving hos guder hos vaner Vindvæver, Ophjem hos jætter, hos alfer Favrtag, Drypsal er navnet hos dværge. |
TOR | |
14 |
Sig mig, Alvis, thi alt om skæbnen venter jeg, dværg, du ved, hvad månen, som af mennesker ses, hedder i hver en verden. |
ALVIS | |
15 |
Måne hos mennesker, Mylin hos guder, Hvirvlende Hjul i Hel, Skynd hos jætter og Skin hos dværge, Årtæller hos alfer. |
TOR | |
16 |
Sig mig, Alvis, thi alt om skæbnen venter jeg, dværg, du ved, hvad Solen, slægternes sønner ser, hedder i hver en verden. |
ALVIS | |
17 |
Sol hos mennesker, Sunna hos guder, hos dværgene Dvalins Fælle, Oldglød hos jætter, hos alfer Favrhjul, Alskær hos asernes sønner. |
TOR | |
18 |
Sig mig, Alvis, thi alt om skæbnen venter jeg, dværg, du ved, hvad skyer, hvor byger skumrende avles, hedder i hver en verden. |
ALVIS | |
19 |
Sky hos mennesker, Slud hos guder, Vindbåd hos vanernes skare, Væde hos jætter, Vejrkraft hos alfer, Hyllehjelm i Hel. |
TOR | |
20 |
Sig mig, Alvis, thi alt om skæbnen venter jeg, dværg, du ved, hvad vinden vel, som videst farer, hedder i hver en verden. |
ALVIS | |
21 | Vind hos mennesker, Vakler hos guder, Vrinsk hos de vældige magter, Brøl hos alfer, hos jætter Brum, Hyl den hedder hos Hel. |
TOR | |
22 |
Sig mig, Alvis, thi alt om skæbnen venter jeg, dværg, du ved, hvad blikstille, som blunder vidt, hedder i hver en verden. |
ALVIS | |
23 |
Blik hos mennesker, Blank hos guder, Vindslut hos vanernes skare, Lummer hos jætter, (Lysfred) hos alfer, hos dværgene Daghvile. |
TOR | |
24 |
Sig mig, Alvis, thi alt om skæbnen venter jeg, dværg, du ved, hvad hav, hvor menneskehænder ror, hedder i hver en verden. |
ALVIS | |
25 |
Sø hos mennesker, Sænkning hos guder, vaner kalder den Våge, jætter Ålebo, alfer Væske, dværge Det Dybe Hav. |
TOR | |
26 |
Sig mig, Alvis, thi alt om skæbnen venter jeg, dværg, du ved, hvad ild, som for menneske-ætten brænder, hedder i hver en verden. |
ALVIS | |
27 |
Ild hos folk og hos aser Lue, hos vaner hedder den (Vildsom), Slug hos jætter og Svider hos dværge, den hedder Hærger i Hel. |
TOR | |
28 | Sig mig, Alvis, thi alt om skæbnen venter jeg, dværg, du ved, hvad skov, som skygger slægternes sønner, hedder i hver en verden. |
ALVIS | |
29 |
Skov hos mennesker, Markhår hos guder, Bjergtang den hedder hos Hel, Ved hos jætter, Skøn-Vidje hos alfer, vaner kalder den Vånd. |
TOR | |
30 | Sig mig, Alvis, thi alt om skæbnen venter jeg, dværg, du ved, hvad mon nat, som Nårvi g avled, hedder i hver en verden. |
ALVIS | |
31 | Nat hos mennesker, Njol hos guder, Maske hos de højeste magter, Ulys hos jætter, hos alferne Søvnlyst, hos dværgene Drømmesender. |
TOR | |
32 |
Sig mig, Alvis, thi alt om skæbnen venter jeg, dværg, du ved, hvad sæden, slægternes sønner sår, hedder i hver en verden. |
ALVIS | |
33 |
Byg hos mennesker, (Busk) hos guder, vanerne kalder den Vækst, jætter Æde og alfer Brygkorn, Neg den hedder i Hel. |
TOR | |
34 |
Sig mig, Alvis, thi alt om skæbnen venter jeg, dværg, du ved, hvad øllet, oldtids ætlinger drikker, hedder i hver en verden. |
ALVIS | |
35 | Hos menensker Øl, hos aserne Bryg, hos vise vaner Drik, hos jætter Mundglans og Mjød i Hel og Slurk hos Suttungs Sønner. h |
TOR | |
36 |
I eet bryst har jeg aldrig fundet fuldere fortids-viden, med megen list forlokked jeg dig: Du er oppe, dværg, under dagen. Nu skinner solen i salen. i |
Fodnoter til Alvis Mahl
a)
Dværgen
Alvis vil have Tors datter, Trude. Alvis den smarte ved alt; Trude synes
villig, - hvad siger Tor? Han lokker natvæsenet Alvis til Bragesnak natten
over, til solen kan forjage ham. Nordboernes univers i de ni verdener
beskrives, og myter siger, at Alvis alligevel får Trude.
b) Turs:
Trold jævnfør tusmørke, mørkningen mellem dag & nat.
c) Vognherren:
Thor som Vogn-Thor med gedeforspand og som stjernebilledet Karlsvognen.
d) Vingtor:
Thor, som den der flyver over himlen, plejesøn af Vingnir.
e Sidgrani: Kending for Odin. Sidskéggr: Sideskæg, den storskæggede.
f) Kun i papirafskrifter. (Thøger Larsens note p. 82). De i teksten med
parentes mærkede dele er altså alle kun kendte fra papirafskrifterne, ikke
skindafskrifterne.
g) Nårvi: Narvi, Næet, den sorte måne, alle nætters moder.
h) Suttungs Sønner: Suttung, den dværg, som oprindeligt ejer Skjaldemjøden. Suttungs sønner
betyder her alle dværge.
i) solen i salen: Dværgen, et nat- og månevæsen, som ikke tåler solen og dagen, bliver dernæst til sten. Men andre overleveringer siger, at Alvis og Trude, Thors Datter faktisk var elskende, og alligevel får hinanden; jævnfør da også Thors bemærkning i vers 8 og hans konklusion i de to første linier af vers 36.
[TOP]