Kvadene

Hymir-Kvadet a
Noder

Eddagal Festival 96

 

   1    VALGUDER fordum fangede vildt,  
øltørst følte de, før de var mætte,
rystede spid, spejded i blotblod, b
kedlers fylde fandt de hos Ægir. c

   2    Bjergboen d sad så barnemunter,
minded om sønnen af Miskurblindi, e
Yggs Barn f så ham barsk i øjet:
"Lad for aserne øllet flyde".
   3    Jætten blev arg på den ordbrydske as,
hu han havde til hævn over guder,
bad Sifs Herre g hente en kedel,
"at jeg øl for eder kan brygge".  
   4    Råd ej vidste de vældige guder,
ikke kunne de kedlen skaffe.
Tyr trak da Hlorridi h til en side
og i enerum i øret ham hvisked:  
   5    "Min fader bor østen for Elivager, i
den højvise Hymir, ved himlens ende,
og kæmpen bruger som bryggekeddel
et kar, der måler en mil i dybden".  
TOR
   6    "Hvordan får vi fat i den dybe gryde?"
TYR
          "Ven, ved en list lykkes det nok".

   7    Den hele dag fôr de hastigt af sted
fra Asgård j og indtil Ægirs bolig k;
han førte i hus de hornede bukke,
da gik de til hallen, hvor Hymir boed.
   8    Fæl fandt sønnen l sin faders moder,
ni hundrede hoveder havde hun;
en anden kom gyldenglitrende frem
med hvide bryn og bar bryg for sønnen.
   9    "Jætteætling! Jer vil jeg skjule,
I kække to, under kedlerne dér,
min elsker er ofte i ondt lune
og nærig mod gæster, som nåede hid".
  10   Den skumle krop blev silde færdig,
og stridig kom Hymir til huse fra søen;
han trådte i jorden, så jøkler m skred,
tren n frem i salen med frossent kindskæg.
FRILLEN
  11   "Hil dig, Hymir, hvil dig og glæd dig!
Hid til din sal er nu sønnen kommen,
ham, vi vented ad den lange vej,
han kommer sammen med vor kendte fjende,
menneskers ven, som Veor o kaldes.
  12   Ser du dem sidde bag salens gavl,
der skjuler de sig med søjlen for".
Jætten stirred, så søjlen sprang
og oven over den åsen p brast.
  13   Otte bryggekar braged fra bjælken,
kun eet, det hårdeste, holdt til faldet.
Frem gik de af gem, men den gamle jætte
fulgte med blikket sin fjende nøje.
  14   I hu han anede intet godt,
da Gygens Rædsel q på gulv han så,
men han lod tage af tyrene tre
og bød, de skulle slagtes og sydes.
  15   Tyrene styrted med stækket hals,
og alle blev over ilden båret.
Sifs Herre før sengetid
åd to af okserne ene mand.
  16   Den hårgrå fælle af Hrungnir r fandt,
at Hlorridis hunger var hård at stille.
"Skal vi tre mættes i morgen aften,
da må vi fiske til føden først".  
  17   Veor ville på voven ro,
om jætten gav madding til medekrogen .s  
HYMIR
        "Hvis du har mod, hent madding i hjorden,
du Bjergherrernes Halsbrækker.
  18   Jeg tror dig til, at du tager let
agn t imellem oksernes mængde".
Svenden gik ilsomt ud i skoven,
forrest så han en sort okse.  
  19   Tursers Bane u brød af tyren
Hornrøddernes Høje Grund. v  
HYMIR
        "Det kalder jeg værre, kølstyrer,
end at se dig sidde og svælge ved bordet".
  20   Båd på bølge bød Bukkes Herre w
Abers Ætling x udad ro.
Men jætten syntes snart helt ilde
om at ro længere ud på dybet.  
  21   Modig Hymir meded y hvaler,
angled z ad gangen een eller to,
men Odins søn sad i agterstavnen,
Veor, og laved med list en snøre.  
  22   På snørren satte Slægternes Værn, aa
Ormens Bane, ab oksens hoved;
på agn ac bed den, hvem Aser hader,
Alle Rigers Ring ad i dybet.  
  23   Djærvelig drog den dristige Tor
edderskinnende ae orm til borde,
hamren han hug i Hårets Højfjeld af
hårdt fra oven på Ulvens Broder. ag  
  24   (Udyr) klaged, og klipper tuded,
gys fôr gennem den gamle jord;
den fisk ah gik siden til søs påny.  
  25   Jætten var tvær på hjemfarten,
Hymir sad tavs og hev i åren,
roede ind i en anden retning.
HYMIR
  26   "Lad os nu dele dagens møje:
Een af os går til min gård med hvaler,
een binder Søens Buk ai ved bredden".
  27   Hlorridi gik, han greb om stavnen,
hævede havets hest aj uøset
og bar med årer og øseskovle
til jættens bo brændingens svin ak
ad snoet sti gennem skov og krat.
  28   End var jætten dog ilde til sinds,
han kræved af Tor en kraftprøve:
"Man får ringe ros for at ro bare,
men slå min skål i skår, om du kan".
  29   Tor knaldede kalken al frem,
så stenpillen i stumper sprang,
siddende slog han søjler igennem,
hel dog bar de for Hymir kalken.
  30   Da gav den fagre frille am et såre
venligt råd, som hun vidste (var godt):
"Hug den forædte Hymir i skallen,
hårdere er den end alle kalke".

  31   Bukkenes Herre sig hæved i knæ,
samlede al sin asastyrke:
hjælmenes knast an knuste han ej,
men revner havde den runde kalk.
HYMIR
  32   "Tungt var tabet, der timedes mig,
da skårene knust fra knæet faldt.
Nu siger jeg ingen sinde mer
herefter: Øl, du er altfor hedt!  
  33   Er I så stærke, så evner I vel
at bære ølbåden ao ud af hallen!"
Tyr forsøgte det to gange,
kedlen stod dog på stedet fast.
  34   Modis Fader ap tog fat i randen,
trådte igennem gulvet derved,
op på hovedet hev han kedlen,
mens ham ringene rasled om hæle.
  35   Længe iled de, aq inden Odins
Søn omsider så sig tilbage:
fra østens stenskred stimede frem
med Hymir en mangehovedet hær.
  36   Hastig hev Tor fra hærderne ar kedlen,
hugged den mordgale Mjållnir as frem,
knuste alle ødemarks-hvaler. at
  37   Længe de fôr ej, førend foran dem
halvdød lå en af Hlorridis bukke;
på (benet) skaglens skat au var lammet;
dette skyldtes den skadefro Loki.
  38   I har vel hørt - hvad ofte er nævnt
af alle, som kender asasagn -,
hvorledes bjergboen bøded derfor,
så Tor fik begge hans børn i eje.
  39   Den Mægtige av mødte på gudernes ting aw
med kedlen, han hented fra Hymirs bolig,
og guderne altid øl skal drikke
i Ægirs hal om hørhøsten.

[TOP]

     a) Asaguderne vil feste hos havguden Ægir, man mangler en ølkeddel, Tor og Tyr henter himmelkedlen hos Hymir, Tyrs gamle jættefader.

     b) spejded i blotblod: tog varsler i offerdyrenes blod samlet i en skål. At blote et dyr, at afbløde et dyr, et blot: en ofring.

     c) Ægir: Havguden Ægir, af jætteslægt, den meget fredlyste hal, hvor guderne samles til gilde hver hørhøst. Jævnfør Loki-spliden.

     d) Bjergboen: Jætten, altså Ægir, værten.

     e) Miskurblindi: vistnok egenavn. (Thøger Larsens note p. 155).

     f) Yggs Barn: Tor. (Thøger Larsens note p. 155). Ygg: et af Odins mange tilnavne, betyder "øg", gammel hest.

     g) Sifs Herre: Tor. (Thøger Larsens note p. 155) Sif Tors guldlokkede kone.

     h) Hlorridi: Thøger Larsen har valgt at indsætte Tor her og at angive tekstens "Hlorridi", et navn for Tor, i noterne. Skrives også "Hlódride" "ilfarer" eller "svævende over altrene", efter Tors pleje­mor Hlora (varme). Af rytmiske grunde byttes der tilbage  her.

     i) Elivager: Hymir også kaldet Ymir, en af de størst jætter i Udgård, herskede ved og over "Elivaga" (11 våger), underverdenes floder, som også ligger mellem Udgård og Jorden. Som det store for mennesker ufarbare hav - hvori i Midgårdsormen eller Verdensslangen opholder sig.

     j) Asgård: eller Asagudernes bolig.

     k) Ægirs bolig: Altså havet og de uvejsomme klipper hvor jætten holder til.

     l) sønnen: Tyr (Thøger Larsen note p. 156).

     m) jøkler: en jøkel en art isbræ, Jothunheim ligger på en stor isbræ, når et jøkelskred sker, betyder det, at der dannes et isbjerg.

     n) tren: at træde.

     o) Veor: Tor (Thøger Larsens note p. 157). Værneren, jvf. "ver" eller "verr", værge, værner.

     p) åsen: vandret liggende tagbjælke.

     q) Gygens rædsel: Tor (Thøger Larsen note p. 157). Hentyder måske til Trym­skvadet vers 32, hvor jættens arge søster elimineres.

     r) Den hårgrå fælle af Hrungnir: Hymir (Thøger Larsens note p. 158). Kending for Hymir, Hrungnir regnes for den modigste af alle jætter.

     s) medekrogen: altså fiskekrogen.

     t) agn: madding.

     u) Tursers bane: Tor. (Thøger Larsen note p. 158) En turs noget nær det samme som en jætte. Jævnfør "tusmørke" som tidligere noteret og også "tursernes mørke".

     v) Hornrøddernes Høje Grund: hovedet. (Thøger Larsens note p. 158). Altså tyrens hoved: Højest på dyret hvor hornene har deres rødder.

     w) Bukkes Herre: Tor (Thøger Larsens note p. 159). Hentyder til Tors to vognbukke.

     x) abers ætling: Hymir. (Thøger Larsens note p. 159). Hentyder til den folkelige opfattelse af jætter som abeagtige.

    y) meded: at mede, d.v.s. at fiske.

     z) angled: at angle, d.v.s. fiske, også moderne "at angle efter noget".

     aa) slægternes værn: Tor. (Thøger Larsens note p. 159).

     ab) Ormens Bane: Tor. (Thøger Larsens note p. 159). Hentyder til at Tor og Midgårdsormen dræber hinanden, og dermed bliver hinandens bane.

     ac) agn: madding.

     ad) alle rigers ring: Midgårdsormen. (Thøger Larsens note p. 159). Hentyder til at ormen snor sig om de ni riger.

     ae) edderskinnende: Gift glinsende.

     af) hårets højfjæld: issen. (Thøger Larsens note p. 159).

     ag) Ulvens Broder: Midgårdsormen:  Fenrisulvens broder.

     ah) den fisk: Midgårdsormen. (Thøger Larsens note p. 159).

     ai) søens buk: Båden. (Thøger Larsens note p. 160). Kending for skib eller båd.

     aj) havets hest: Båden. (Thøger Larsens note p. 160).

     ak) brændingens svin: Båden. (Thøger Larsens note p. 160).

     al) kalken: en kalk: et krus, et drikkebæger.

     am) frille: elskerinde, altså nok Tyrs mor.

     an) hjælmenes knast: Issen. (Thøger Larsens note p. 161).

     ao) ølbåden: Kedlen. (Thøger Larsens note p. 161).

     ap) Modis fader: Tor. (Thøger Larsens note p. 161). Tor fader til Modi og Magni, Modig og Mægtig, som også overlever Ragnarok.

     aq) Længe iled de: Ifølge Finnur Magnusen har Rasmus Rask efter Gunnar Paulsen foreslået læsemåden "Fórud", hvilket forandrer meningen således: "længe de ej fôr".

     ar) hærderne: hærde, gammeldansk ord for skulder. Hærdebred betyder bredskuldret.

     as) Mjållnir: Tors hammer.

     at) ødemarks-hvaler: Jætter. (Thøger Larsens note p. 162).

     au) skaglens skat: Bukken. (Thøger Larsens note p. 162). Skaglen: den læderrem som spændes på hammelerne den kæp et trækdyr trækker en vogn med. Jævnfør "at trække på samme hammel", og "slå til skaglerne".

     av) Den mægtige: Tor.

     aw) gudernes ting: gudernes forsamling. Jævnfør Vegtams-kvadet vers 1 og Thryms-kvadet vers 14.

[TOP]