Hymir-Kvadet a |
||
Noder |
1 | VALGUDER fordum fangede vildt, øltørst følte de, før de var mætte, rystede spid, spejded i blotblod, b kedlers fylde fandt de hos Ægir. c |
2 | Bjergboen d
sad så barnemunter, minded om sønnen af Miskurblindi, e Yggs Barn f så ham barsk i øjet: "Lad for aserne øllet flyde". |
3 | Jætten blev arg på den ordbrydske as, hu han havde til hævn over guder, bad Sifs Herre g hente en kedel, "at jeg øl for eder kan brygge". |
4 | Råd ej vidste de vældige guder, ikke kunne de kedlen skaffe. Tyr trak da Hlorridi h til en side og i enerum i øret ham hvisked: |
5 | "Min fader bor østen for
Elivager, i den højvise Hymir, ved himlens ende, og kæmpen bruger som bryggekeddel et kar, der måler en mil i dybden". |
TOR | |
6 | "Hvordan får vi fat i den dybe gryde?" |
TYR | |
"Ven, ved en list lykkes det nok". |
|
7 | Den hele dag fôr de hastigt af sted fra Asgård j og indtil Ægirs bolig k; han førte i hus de hornede bukke, da gik de til hallen, hvor Hymir boed. |
8 | Fæl fandt sønnen l
sin faders moder, ni hundrede hoveder havde hun; en anden kom gyldenglitrende frem med hvide bryn og bar bryg for sønnen. |
9 | "Jætteætling! Jer vil jeg skjule, I kække to, under kedlerne dér, min elsker er ofte i ondt lune og nærig mod gæster, som nåede hid" |
10 | Den skumle krop blev silde færdig, og stridig kom Hymir til huse fra søen; han trådte i jorden, så jøkler m skred, tren n frem i salen med frossent kindskæg. |
FRILLEN | |
11 | "Hil dig,
Hymir, hvil dig og glæd dig! Hid til din sal er nu sønnen kommen, ham, vi vented ad den lange vej, han kommer sammen med vor kendte fjende, menneskers ven, som Veor o kaldes. |
12 | Ser du dem sidde bag salens gavl, der skjuler de sig med søjlen for" Jætten stirred, så søjlen sprang og oven over den åsen p brast. |
13 | Otte bryggekar braged fra bjælken, kun eet, det hårdeste, holdt til faldet. Frem gik de af gem, men den gamle jætte fulgte med blikket sin fjende nøje. |
14 | I hu han anede intet godt, da Gygens Rædsel q på gulv han så, men han lod tage af tyrene tre og bød, de skulle slagtes og sydes. |
15 | Tyrene styrted med stækket hals, og alle blev over ilden båret. Sifs Herre før sengetid åd to af okserne ene mand. |
16 | Den hårgrå fælle af Hrungnir r
fandt, at Hlorridis hunger var hård at stille. "Skal vi tre mættes i morgen aften, da må vi fiske til føden først". |
17 | Veor ville på voven ro, om jætten gav madding til medekrogen .s |
HYMIR |
|
"Hvis du har mod, hent madding i hjorden, du Bjergherrernes Halsbrækker. |
18 | Jeg tror dig til, at du tager let agn t imellem oksernes mængde". Svenden gik ilsomt ud i skoven, forrest så han en sort okse. |
19 | Tursers Bane u
brød af tyren Hornrøddernes Høje Grund. v |
HYMIR |
|
"Det kalder jeg værre, kølstyrer, end at se dig sidde og svælge ved bordet". |
20 | Båd på bølge bød Bukkes Herre w Abers Ætling x udad ro. Men jætten syntes snart helt ilde om at ro længere ud på dybet. |
21 | Modig Hymir meded y
hvaler, angled z ad gangen een eller to, men Odins søn sad i agterstavnen, Veor, og laved med list en snøre. |
22 | På snørren satte Slægternes Værn, aa Ormens Bane, ab oksens hoved; på agn ac bed den, hvem Aser hader, Alle Rigers Ring ad i dybet. |
23 | Djærvelig drog den dristige
Tor edderskinnende ae orm til borde, hamren han hug i Hårets Højfjeld af hårdt fra oven på Ulvens Broder. ag |
24 | (Udyr) klaged, og klipper
tuded, gys fôr gennem den gamle jord; den fisk ah gik siden til søs påny. |
25 | Jætten var tvær på hjemfarten, Hymir sad tavs og hev i åren, roede ind i en anden retning. |
HYMIR |
|
26 | "Lad os nu dele dagens møje: Een af os går til min gård med hvaler, een binder Søens Buk ai ved bredden". |
27 | Hlorridi gik, han greb om stavnen, hævede havets hest aj uøset og bar med årer og øseskovle til jættens bo brændingens svin ak ad snoet sti gennem skov og krat. |
28 | End var jætten dog ilde til sinds, han kræved af Tor en kraftprøve: "Man får ringe ros for at ro bare, men slå min skål i skår, om du kan". |
29 | Tor knaldede kalken al
frem, så stenpillen i stumper sprang, siddende slog han søjler igennem, hel dog bar de for Hymir kalken. |
30 | Da gav den fagre frille am
et såre venligt råd, som hun vidste (var godt): "Hug den forædte Hymir i skallen, hårdere er den end alle kalke". |
|
31 | Bukkenes Herre sig hæved i knæ, samlede al sin asastyrke: hjælmenes knast an knuste han ej, men revner havde den runde kalk. |
HYMIR |
|
32 | "Tungt var tabet, der timedes mig, da skårene knust fra knæet faldt. Nu siger jeg ingen sinde mer herefter: Øl, du er altfor hedt! |
33 | Er I så stærke, så evner I vel at bære ølbåden ao ud af hallen!" Tyr forsøgte det to gange, kedlen stod dog på stedet fast. |
34 | Modis Fader ap
tog fat i randen, trådte igennem gulvet derved, op på hovedet hev han kedlen, mens ham ringene rasled om hæle. |
35 | Længe iled de, aq
inden Odins Søn omsider så sig tilbage: fra østens stenskred stimede frem med Hymir en mangehovedet hær. |
36 | Hastig hev Tor fra hærderne ar
kedlen, hugged den mordgale Mjållnir as frem, knuste alle ødemarks-hvaler. at |
37 | Længe de fôr ej, førend foran dem halvdød lå en af Hlorridis bukke; på (benet) skaglens skat au var lammet; dette skyldtes den skadefro Loki. |
38 | I har vel hørt - hvad ofte er nævnt af alle, som kender asasagn -, hvorledes bjergboen bøded derfor, så Tor fik begge hans børn i eje. |
39 | Den Mægtige av
mødte på gudernes ting aw med kedlen, han hented fra Hymirs bolig, og guderne altid øl skal drikke i Ægirs hal om hørhøsten. |
[TOP]
a)
Asaguderne
vil feste hos havguden Ægir, man mangler en ølkeddel, Tor og Tyr henter
himmelkedlen hos Hymir, Tyrs gamle jættefader.
b) spejded i blotblod:
tog varsler i offerdyrenes blod samlet i en skål. At blote et dyr,
at afbløde et dyr, et blot: en ofring.
c) Ægir:
Havguden Ægir, af jætteslægt, den meget fredlyste hal, hvor guderne
samles til gilde hver hørhøst. Jævnfør Loki-spliden.
d) Bjergboen:
Jætten, altså Ægir, værten.
p) åsen:
vandret liggende tagbjælke.
q) Gygens rædsel:
Tor (Thøger Larsen note p. 157). Hentyder måske til Trymskvadet vers
32,
hvor jættens arge søster elimineres.
r) Den hårgrå fælle af Hrungnir:
Hymir (Thøger Larsens note p. 158). Kending for Hymir, Hrungnir regnes for den
modigste af alle jætter.
s) medekrogen:
altså fiskekrogen.
u) Tursers bane:
Tor. (Thøger Larsen note p. 158) En turs noget nær det samme som en jætte. Jævnfør
"tusmørke" som tidligere noteret og også "tursernes mørke".
v) Hornrøddernes Høje Grund:
hovedet. (Thøger Larsens note p. 158). Altså
tyrens hoved: Højest på dyret hvor hornene har deres rødder.
w) Bukkes Herre:
Tor (Thøger Larsens note p. 159). Hentyder til Tors to vognbukke.
x) abers
ætling: Hymir. (Thøger
Larsens note p. 159). Hentyder
til den folkelige opfattelse af jætter som abeagtige.
y) meded:
at mede, d.v.s. at fiske.
z) angled:
at angle, d.v.s. fiske, også moderne "at angle efter noget".
aa) slægternes værn:
Tor. (Thøger Larsens note p. 159).
ae) edderskinnende:
Gift glinsende.
af) hårets højfjæld: issen. (Thøger Larsens note p. 159).
ag) Ulvens Broder:
Midgårdsormen: Fenrisulvens broder.
ah) den fisk: Midgårdsormen. (Thøger Larsens note p. 159).
ai) søens buk:
Båden. (Thøger Larsens note p. 160). Kending for skib eller båd.
aj) havets hest: Båden. (Thøger Larsens note p. 160).
ak) brændingens svin: Båden. (Thøger Larsens note p. 160).
al) kalken:
en kalk: et krus, et drikkebæger.
am) frille:
elskerinde, altså nok Tyrs mor.
an) hjælmenes knast:
Issen. (Thøger Larsens note p. 161).
ao) ølbåden:
Kedlen. (Thøger Larsens note p. 161).
ap) Modis fader:
Tor. (Thøger Larsens note p. 161). Tor fader til Modi og Magni, Modig
og Mægtig, som også overlever Ragnarok.
aq) Længe iled de: Ifølge Finnur Magnusen har Rasmus Rask efter Gunnar
Paulsen foreslået læsemåden "Fórud", hvilket forandrer
meningen således: "længe de ej fôr".
ar) hærderne:
hærde, gammeldansk ord for skulder. Hærdebred betyder bredskuldret.
at) ødemarks-hvaler:
Jætter. (Thøger Larsens note p. 162).
au) skaglens skat:
Bukken. (Thøger Larsens note p. 162). Skaglen: den læderrem som spændes på
hammelerne
den kæp et trækdyr trækker en vogn med. Jævnfør "at trække på
samme hammel", og "slå til skaglerne".
aw) gudernes
ting:
gudernes forsamling. Jævnfør Vegtams-kvadet vers 1 og Thryms-kvadet vers 14.
[TOP]