Lovens Bog Kapitel I vers 1-66

1. Had! Manifesteringen af Nuit.

2. Afsløringen af himmelens selskab.

3. Hver mand og hver kvinde er en stjerne.

4. Hvert tal er uendeligt; der er ingen forskel.

5. Hjælp mig, o krigsherre af Thebes, med min afsløring foran menneskenes børn!

6. Vær du Hadit, mit skjulte centrum, mit hjerte & min tunge!

7. Se! Det er åbenbaret ved Aiwass udsendingen fra Hoor-paar-kraat.

8. Khabs er i Khu, ikke Khu i Khabs.

9. Tilbed da Khabs, og se mit lys spredes over dig.

10. Lad mine tjenere være få & skjulte: de skal herske over de mange & de kendte.

11. Disse er fjolser som mennesker tilbeder; både deres Guder & deres mennesker er fjolser.

12. Kom frem, o børn, under stjernerne, & mæt jer i kærlighed!

13. Jeg er over jer og i jer. Min ekstase er i jeres. Min glæde er at se jeres glæde.

14.

Foroven i det juvelbestrøede azurblå 
        er Nuits nøgne pragt;
    hun bøjer sig i ekstase for at kysse
        de skjulte gløder i Hadit.
    Kloden med vinger, det stjerneblå,
        hører mig til, O Ankh-af-na-khonsu!

15. Nu skal I vide at den udvalgte præst & apostel af uendeligt rum er prinse-præsten Dyret; og i hans kvinde kaldt Skarlagenkvinden er al magt givet. De skal samle mine børn ind i deres fold: de skal bringe stjernernes herlighed ind i menneskenes hjerter.

16. For han er evigt en sol, og hun en måne. Men til ham er den vingede skjulte flamme, og til hende det fremlænede stjernelys.

17. Men sådan er I ikke udvalgt.

18. Brænd på deres pander, o strålende slange!

19. O azur-lågede kvinde, bøj dig over dem!

20. Nøglen til ritualerne er i det skjulte ord som jeg har givet til ham.

21. For Guden & Tilbederen er jeg intet: de ser mig ikke. De er som på jorden; jeg er Himmelen, og der er ingen anden Gud end mig, og min herre Hadit.

22. Nu, derfor, er jeg kendt for Eder ved mit navn Nuit, og for ham ved et skjult navn som jeg vil give ham, når han endelig kender mig. Da jeg er Uendeligt Rum og de Uendelige Stjerner deraf, gør I også sådan. Bind intet! Lad der ikke blive gjort nogen forskel blandt jer på en ting & enhver anden ting; for derved kommer smerte.

23. Men hvem som lykkes i dette, lad ham være høvding over alt!

24. Jeg er Nuit, og mit ord er seks og halvtreds.

25. Del, læg til, gang, og forstå.

26. Så siger profeten og den skønnes slave: Hvem er jeg, og hvad skal være tegnet? Således svarede hun ham, idet hun bøjede sig ned, en legende flamme af blåt, alt-rørende, alt gennemtrængende, hendes yndefulde hænder på den sorte jord, & hendes smidige krop krummet til kærlighed, og uden at hendes bløde fødder skadede de små blomster: Du vide! Og tegnet skal være min ekstase, bevidstheden om tilværelsens fortsættelse, min krops allestedsnærvær.

27. Da svarede præsten & sagde til Rummets Dronning, kyssende hendes yndefulde pande, og duggen fra hendes lys badende hele hans krop i en sødtduftende parfume af sved: O Nuit, Himmelens bestandige ene, lad det altid være så; at mennesker ikke taler om Eder som En men som Ingen; og lad dem ej tale om jer overhovedet, siden du er bestandig!

28. Ingen, åndede lyset, falmet & feagtigt, fra stjernerne, og to.

29. For jeg er delt for kærlighedens skyld, for chancen for forening.

30. Dette er verdens skabelse, at smerten ved deling er som intet og glæden ved opløsning alt.

31. For disse menneskefjolser og deres elendigheder vær du slet ikke bekymret! De føler kun lidt; det som er, er opvejet ved svage glæder; men I er mine udvalgte.

32. Adlyd min profet! Efterfølg min videns prøvelser! Søg kun mig! Så vil min kærligheds glæder løse jer fra al smerte. Sådan er det: jeg sværger det ved mit legemes hvælv; ved mit hellige hjerte og tunge; ved alt jeg kan give, ved alt jeg begærer af Eder alle.

33. Da faldt præsten i dyb trance eller svime, & sagde til Himmelens Dronning; Skriv prøvelserne til os; skriv ritualerne til os; skriv loven til os!

34. Men hun sagde: prøvelserne skriver jeg ikke: ritualerne skal være halvt kendte og halvt skjulte: Loven er for alle!

35. Dette som du skrive er den trefoldige Lovbog.

36. Min skriver Ankh-af-na-khonsu, prinsernes præst, skal ikke med et bogstav forandre denne bog; men for at undgå tåbelighed skal han kommentere den ved Ra-Hoor-Khu-it's visdom.

37. Også mantraerne og besværgelserne; obeahen og wangaen; stavens arbejde og sværdets arbejde; disse skal han lære og lære fra sig.

38. Han skal undervise, men han kan gøre prøvelserne strenge.

39. Lovens ord er THELEMA.

40. Han som kalder os Thelemitter gør intet galt, ser han blot nøje ind i ordet. For der er deri Tre Grader, Eneboeren, Elskeren og Jordens Menneske. Gør hvad du vil skal være hele Loven.

41. Syndens ord er Begrænsning. O mand! afvis ikke din kone hvis hun vil! O elsker, hvis du vil, tag afsted! Der er intet andet bånd, der kan forene det delte, end kærlighed: alt andet er en forbandelse. Forbandet! Forbandet være det for æonerne! Helvede.

42. Lad det være den tilstand af mangfoldighed bundet og bandende. Således med alt dit; du har ingen anden ret end at gøre din vilje.

43. Gør den, og ingen anden skal sige nej.

44. For ren vilje, uformildet af hensigter, befriet fra begær efter resultat, er alle måder fuldkomne.

45. Den Fuldkomne og den Fuldkomne er en Fuldkommen og ikke to, nej er ingen.

46. Ingenting er en skjult nøgle til denne lov. Enogtres kalder Jøderne det; jeg kalder det otte, firs, firehundrede & atten.

47. Men de har det halve: foren med din kunst så at alt forsvinder.

48. Min profet er et fjols med sit et, et, et; er de ikke Oksen og intet efter Bogen?

49. Ophævet er alle ritualer, alle prøvelser, alle ord og tegn. Ra-Hoor-Khuit haver taget sit sæde i Østen ved Gudernes Jævndøgn; og lad Asar være med Isa, som også er en. Men de er ikke af mig. Lad Asar være den tilbedende, Isa den lidende; Hoor i sit skjulte navn og pragt er den indviende Herre.

50. Der er et ord at sige om den Hierofantiske gerning. Se! der er tre prøvelser i en, og den kan gives på tre måder. De grove må gå gennem ild; lad de fine blive prøvet i intellekt og de ophøjede udvalgte i det højeste. Således har I stjerne & stjerne, system & system; lad ikke en kende den anden godt!

51. Der er fire porte til et palads; gulvet i det palads er af sølv og guld; lapis lazuli & jaspis er der; og alle sjældne dufte; jasmin & rose, og dødens emblemer. Lad ham træde ind efter tur eller med et ad de fire porte; lad ham stå på paladsets gulv. Vil han ikke synke? Amn. Ho! kriger, hvis din tjener synker? Men der er måder og måder. Vær derfor godartede: klæd Eder alle i fine klæder; spis kostelig føde og drik søde vine og vine der skummer! Også, tilfredsstil jeres behov for og lyst til kærlighed som I vil, når, hvor og med hvem I vil! Men altid til mig.

52. Hvis dette ikke er i orden; hvis I sammenblander rummærkerne, og siger: De er et; eller siger, De er mange; hvis ikke ritualet altid er til mig: så forvent Ra Hoor Khuits harmfulde domme!

53. Dette skal forny verden, den lille verden min søster, mit hjerte & min tunge, til hvem jeg sender dette kys. Endvidere, skriver og profet, selv om du er af fyrsterne, skal det ikke lindre dig ej heller løse dig. Men ekstase være din og jordens glæde: altid Til Mig! Til Mig!

54. Forandr' ikke så meget som formen på et bogstav; for se! du, o profet, skal ikke skue alle disse mysterier gemt deri.

55. Dit indre barn, han skal skue dem.

56. Forvent ham ikke fra Østen, ej heller fra Vesten; for fra intet forventet hus komme det barn. Aum! Alle ord er hellige og alle profeter sande; selv om de kun forstår lidet; løs den første halvdel af ligningen, lad den anden uangreben. Men du har alt i det klare lys, og noget, om end ikke alt, i mørket.

57. Påkald mig under mine stjerner! Kærlighed er loven, kærlighed under vilje. Lad ej heller fjolserne forveksle kærlighed; for der er kærlighed og kærlighed. Der er duen, og der er slangen. Vælg I vel! Han, min profet, haver valgt, vidende om fæstningens lov og det store mysterium i Guds Hus.

Alle disse gamle bogstaver fra min bog er i orden; men Tzaddi er ikke Stjernen. Dette er også skjult, min profet skal afsløre det for de vise.

58. Jeg giver ubegribelige glæder på jord: sikkerhed, ikke tro, i live, efter død; uudsigelig fred, hvile, ekstase; ej heller forlanger jeg noget som helst til offer.

59. Min røgelse er af harpiksholdige træsorter & gummiarter; og der er intet blod deri: på grund af mit hår Evighedens træer.

60. Mit tal er 11, som alle deres tal der er af os. Den Fem Takkede Stjerne, med en Cirkel i midten, & cirklen er Rød. Min farve er sort for de blinde, men det blå og guldet ses af de seende. Jeg har også en hemmelig pragt til dem som elsker mig.

61. Men at elske mig er bedre end alle ting: hvis under natte-stjernerne i ørkenen du snart brænder min røgelse foran mig, påkaldende mig med et rent hjerte og Slangeflammen deri, da skal du komme lidt at ligge ved min barm. For et kys vil du da være villig til at give alt; men den som giver et støvfnug skal tabe alt i samme stund. I skal samle gods og masser af kvinder og krydderier; I skal bære rige juveler; I skal overgå nationerne på jorden i pragt & stolthed; men altid i kærlighed til mig, og således skal I komme til min glæde. Jeg byder Eder inderligt at fremstå for mig i en enkel kappe, og dækket af et rigt hovedklæde. Jeg elsker Eder! Jeg længes efter Eder! Bleg eller purpur, tilsløret eller vellystig, jeg som er al nydelse og purpur, og drukkenskab af den inderste sans, begærer dig. Tag vingerne på og rejs den sammenrullede glans inden i Eder: kom til mig!

62. Under alle mine møder med Eder skal præstinden sige - og hendes øjne skal brænde af begær som hun står nøgen og glædefyldt i mit hemmelige tempel - Til mig! Til mig! idet hun fremkalder flammen i alles hjerter ved sin elskovsmesse.

63. Syng henrykkelsens kærligheds-sang til mig! Brænd til mig parfumer! Bær til mig juveler! Drik til mig, for jeg elsker dig! Jeg elsker dig!

64. Jeg er Solnedgangens datter med de blå øjenlåg; jeg er den nøgne stråleglans i den vellystige nattehimmel.

65. Til mig! Til mig!

66. Manifesteringen af Nuit er til ende.

[TOP]