Supplement 4.3

De 9 Ordener af Engle

Supplement 4.3H

Tredje Hierarki Ottende Orden: ÆrkeEngle

Forrige Sidste

NAVN:
Det 3. Hierarki :
Den Astrale Triangels Ordener

ÆrkeEngel. Tegning: Palle Schmidt Design: Per Olsen

GUDSNAVN: Elohim Tzabaoth

BETYDNING: Hærskarernes Gud  
LIVETS TRÆ: Hod (Pragt)

RODLYD IND:

RODLYD UD:

Den 8. Orden :
Forsamlingerne under Templets Slør

Ærkeengles Orden

Mem, Ayin, Pe

Resh, Shin (til Malkuth)

KRISTENDOM: Healer og Mirakelmager,
 Jesus af Nazareth

SEPHER YETZIRAH: Absolut Intelligens  

TID: Fremtid. År, århundreder, årtusinder  

FARVE: Orange

RUM: Op/Ned i det fjerne. Længde  

ART: Guds Budbringere. Menneskers lærere  

BEVIDSTHED: Hukommelse om de fjerneste ting  

OBJEKT: Bog. Skriftrulle. Lænke. Due. Salve

Ærkeengle kan fremtræde for mennesker, hvor de øvre engle kun beskrives af Profeter som Ezekiel og Henoch. "Bibelen" nævner dem og Ærkeenglene blev meget populære i den folkelige tradition i Europa. Især Ærkeenglen Mikael: Skt. Mikaelklostre findes i et snorlige lys-net helt fra det Hellige Land til Irland og med forgreninger over hele kontinentet.

Dyrkelsen af andre engle blev ofte ildeset, de øverste engle hang sammen med Gud Selv og de mellemste stillede etiske spørgsmål. Måske derfor blev Ærkeenglene så populære. De to Ærkeengle "Bibelen" nævner, Michael og Gabriel, regnedes i nogle steder i perioder for de eneste engle.

Ærkeenglene fungerer som budbringere fra Gud med mesterbudskaber til menneskebørn (M.T.M.).

Deres magt kommer af, mener man; at Ærkeenglene udgør de 7 ånder, som står foran Guds Åsyn i "Åbenbaringen 8:2". Altså de 7 engle som vil spille trompet på Dommedag.

Ærkeenglene fungerer som menneskets nærkontakt til Gud, bor tæt på den menneskelige sfære og kender derfor menneskene så godt. Ærkeenglene leder og støtter kristnes kampe mod ondskabens magter, sjælestriden, som afgøres længere oppe af "Livets Træ", hvor Kræfterenglene træder til.

I "Judas 1:9" møder vi Ærkeenglen Mikael i hans legendariske kamp med den onde:

"Men da ærkeenglen Mikael havde en uoverensstemmelse med Djævelen og sagde ham imod vedrørende Moses' legeme, vovede han ikke at fremføre en spottende dom imod ham, men sagde: "Måtte Jehovah irettesætte dig."."

I "Åbenbaringen 12:7-8" lykkes det endelig Mikael at nedkaste Slangen fra Himlene. Vi ved, at de vinder deres kamp med dæmonerne, måske derfor har netop Ærkeenglene et skær af "gode drenge", "populære helte" over sig.

Ærkeengle forkynder den forordnede sandhed om Guds Univers gennem sprogets rødder, som med kabbalistiske knuder kan klarlægge alle skaberværkets mysterier.

Ærkeengleklostrene i middelalderens Europa blev centre for lys, oplysning, kampen mod det mørke, menneskets ukuelige livsvilje, sjælens lyssang som forvandler vildmarken til blomstrende rigdom og overflod. Klostrene ligger ofte på en høj eller klippe ude i en sø eller til havs.

Klosterkirken byggedest således, at solen på givne tider foretager et lysspil med kirketårnet og landskabet, som gerne har et bjerg i det fjerne.

Munkenes fornemste våben bestod i sang; - sang og musik. Ærkeenglene skabte idéen om engle med trompeter og basuner, ja med alle slags instrumenter, vægtskåle og harmoniklang udgør det centrale astrale mysterium for Livsåndernes Ærkeengles Lysleg (L.Æ.L.).

De virker gennem elektriske, elektromagnetiske impulser, de manipulerer hjernebølger og strålefrekvenser, hvorved de indskærper det klare fakta om Guds skabermirakel i menneskets søgende bevidsthed.

Fjerne englemyter melder; at Ærkeengle bruges som den form, de højereliggende engelintelligenser kan materialisere sig i, så at menneskene kan opfatte dem. Det regnes derfor for eksempel som Herren Jehova selv, der "med en ærkeengels røst" vil give kommandoråb på Dommedag ("1. Thessaloniker 4:16"). Blandt andet derfor, siger myterne, har forskellige engle sæde i forskellige Ordener, og derfor står nogle af himlenes mægtigste engle, for eksempel Mikael eller Gabriel, "kun" som medlem af den næstnederste orden i det pseudo-dionysiske skema.

Teologerne har også anerkendt forskellige antal engle, for eksempel Islam som anerkender 4: Gabriel og Michael, nævnt i den gyldne skrift, helligbogen kaldet Koranen, samt dødsenglen Azrael og musikenglen, Israfel.

I kabbalah regnes efter "Livets Træ" 10 Ærkeengle, egentlig kun 9 idet Kronen genfødes i Kongedømmet, og 1.'eren Metatron derfor kommer igen på 10. pladsen.

Kristendommen anerkender i dag op til 4 Ærke Engle mere eller mindre direkte omtalt i Bibelen: Mikael, Gabriel, Rafael og Uriel, og derudover gerne Kamael, Jofiel og Zadkiel, for at få de 7 Guds Ånder fra "Åbenbaringen 8:2".

Ærkeenglene findes også sammenholdt med de 7 planeter, de 7 dage i ugen og så videre. Nogle oldforskere mener, at deres navne kán komme af gamle planetbetegnelser. Også til dyrekredsen henskriver traditionerne Ærkeengle.

Hvorom alt: Ærkeengle virker som lysets kræfter, de som - fra de øvre, øde og svært tilgængelige steder i verdens sjæl - bringer mennesker nyt om Guds glade bud. Ærkeenglenes rodlyd til menneskenes verden: Hvislelyden "Sh" (hebraisk shin) -: "ti stille, og lyt!". Ærkeengle regnes for de højeste engle menneskene kan indse og måske derfor har menneskene søgt at indskrive Ærkeenglene i alle de relationer, hvor engle dukkede op. Men der findes en enkel forskel: Ærkeengle virker lige som budbringer med "dekreter", som Pseudo-Dionysus udtrykker det, altså med forordninger.

[TOP]

Ærkeengel:

Ærke Engel Tegning: Carla Iacobone Design: Per Olsen

Kendetegn:

Rullen her forestiller sig Ærkeengle med to sæt vinger, det ene ikke altid så tydeligt, blandt andet ofte foldet ind som en del af dragten, dog ses de udfoldede i begge denne rulles billeder. De kan fremtræde i aktion kun som ansigter med to små rygvinger, men fremstår gerne som menneskelige væsener i smukke hvide kjoler. Ærkeenglene bærer blandt andet: Forseglede eller åbne bøger og ruller. Optiske instrumenter. Formularer. Lysende prismer

Når ÆrkeEnglene her bærer rustning og våben bruger de overvejende: Sværd, Lanse og spejl- og Lysvåben.  De omgives af bølgemønstre af forskellig art ofte med snurrende partikler, de virker rene, stærke og meget energiske.  

Stikord:

Guddommelig indsigt. Den højeste visdom. Lysets Sejr. Mysteriers åbenbaring. Oplysninger kommer for dagen. Gode breve. Videnskab. Praktisk anvendelse af viden. Virkelighedsindsigt. Højere verdeners invitationer. Lang tids kamp vinder sejr. Udholdenhed batter. Frydesang og musik. Lys, kærlighed, latter.  

Affirmationer:   

Guds Ord omfatter hele tilværelsen. 
Også ... udgør en del af Guds Ord.
Selv ... danner et udtryk for Guds mægtige vibrerende Ord.

Jeg udtrykkes fuldstændigt med Guds Ord
og forstår helt klart.
Jeg oplyses og retledes til fuld forståelse,
Herrens Ord beriger min ånd.

Al uvidenhed, alle mangler udlæres af min bevidsthed,
enhver synd mod min vilje til kærlighed aflæres.
Forsvinder ud af min person 
vundet foran forståelsens klare lys.
Ærkeengle som tilsiger Satan:

"Måtte Jehovah irettesætte dig.".

Supplement 0.3HZ

Encyclopædiserede Ærkeengle (E.ÆE.)

[TOP]